NY SEJR I RANDERS
30.05.2023 17:41
Efter en flot sejr i Randers tirsdag aften går vi nu ind til sæsonens sidste kamp på 3F Superligaens tredjeplads.
Sæsonens sidste udekamp stod for døren tirsdag aften, hvor vi lukkede 3F Superligaens pinse-runde i Randers med endnu et lokalopgør efter vi i marts jo vandt det seneste besøg i Randers med 2-1.
Så det var hjemmeholdet, der havde revanche til gode. Men det var nu gæsterne som kom bedst i gang med kampen med flere gode muligheder. Blandt andre til Patrick Mortensen som efter blot fem minutter var tæt på at kunne bringe os foran, men Carlgren i Randers-målet fik reddet.
Det gjorde han dog ikke kort efter, da en AGF-afslutning røg ud i feltet igen og Mikkel Duelund var over den og kunne bringe os foran efter en flot AGF-start på kampen.
Men vores momentum holdt ikke og kort efter fik Randers FC udlignet efter en situation, hvor de pressede os tilbage og så var det helt lige igen.
Randers’ udligning gav dem humøret tilbage og nu var kampen mere lige end i indledningen med chancer til begge hold. Måske dog de største til os, hvor blandt andre Mortensen var tæt på et par gange. Også Mikkel Duelund var involveret i meget i en flot første halvleg fuld af intensitet og gode århusianske momenter, hvor det trak op til et AGF-mål til sidst i første halvleg. Her var blandt andre Anderson og Mortensen tæt på.
Men vi måtte gå til pause uden flere mål efter første omgang i Randers.
2. halvleg
Endnu en gang kunne holdet glæde sig over at spille på udebane foran et udsolgt AGF-afsnit, hvor 2.400 århusianere gennem hele kampen bakkede gutterne fornemt op og bidrag dermed kraftigt til stemningen på det næsten udsolgte stadion i Randers.
Og de mange medrejsende skulle ikke mange minutter ind i anden halvleg, før de fik noget at glæde sig over. Vi pressede Randers godt ned med det samme og i deres felt kastede Anderson over bolden og kunne heade os foran efter blot to minutter af anden omgang. Endnu en flot start på en halvleg fra gutterne.
Men der var mere at klappe over, for inden timen var rundet endte bolden hos Yann Bisseck efter et flot århusiansk angreb og Bisseck kunne fra kanten af feltet smukt udplacere Randers målmanden og så var vi foran med to efter en flot start på anden halvleg.
Randers FC svarede dog hurtigt igen med nogen farlige afslutninger, men Jesper Hansen havde taget handskerne på i dag og sørgede med nogen flotte redninger at holde stillingen. Også Frederik Tingager, Tobias Mølgaard og Yann Bisseck var stærke i forsvaret i dag og holdte hjemmeholdet godt fra fadet i deres måljagt, der blev intensiveret som kampuret gik.
Men vi holdte stand og kunne derfor fejre den anden sejr i Randers inden for to måneder.
Næste kamp for gutterne er hjemme på et udsolgt Ceres Park, hvor Brøndby IF kommer til Aarhus på søndag kl. 17.
Randers FC vs. AGF / 3F Superligaen / Mesterskabsspillet runde 9 / Cepheus Park
1-3 (1-1)
07’ 0-1: Mikkel Duelund
11’ 1-1: Mads Enggaard
48’ 1-2: Mikael Anderson
56’ 1-3: Yann Bisseck
Tilskuere: 8.856
Advarsler:
RFC: William Kaastrup, Kamara
AGF: Nicolai Poulsen, Uwe Rösler,
AGF:
Jesper Hansen, Felix Beijmo, Frederik Tingager, Yann Bisseck, Tobias Mølgaard, Gift Links (75’ Eric Kahl), Nicolai Poulsen, Kevin Yakob (79’ Frederik Brandhof), Mikkel Duelund (75’ Peter Bjur), Mikael Anderson (88' Jelle Duin), Patrick Mortensen (88' Sigurd Haugen)