AGF-AFSNIT I RANDERS UDSOLGT

26.05.2023 11:51

Endnu en gang bliver opbakningen på udebane stor, når vi møder Randers på tirsdag. Her er udebaneafsnittet nu udsolgt.

Vi har løbende ugen igennem kunne fortælle om en stor interesse for at være med på Cepheus Park i Randers, når der er lokalopgør på tirsdag. Og nu kan vi så fortælle, at der er udsolgt på det udvidede udebaneafsnit.

Det betyder, at gutterne kan se frem til opbakning fra 2.400 AGF’ere på den ene endetribune, når det går løs i Randers tirsdag kl. 19.

Det er anden kamp i træk, at et udvidet udebaneafsnit bliver udsolgt. Senest var 3.300 på plads i Parken og nu er der altså udsolgt igen. Og i det hele taget har der været en forrygende opbakning gennem hele sæsonen, når vi har spillet på udebane, hvor den ene tribune efter den anden har været hviie. Det bliver udebaneafsnittet altså også efter pinse i Randers.

Bemærk, at det udvidet afsnit består af både et familieafsnit med siddepladser, samt et stemningsafsnit, hvor man står op. Fordelingen sker ved ankomst til Cepheus Park.

Bemærk også, at der ikke er adgang andre steder på Cepheus Park, hvis man bærer synlige tilhørsforhold til AGF. Se stadionreglementet på Cepheus Park her >>>

Vi opfordrer alle til at respektere og tage hensyn til de regler som vores værter har opstillet i forbindelse med kampen.

På gensyn i Randers på tirsdag!