INFORMATIONER OM BILLETTER OG SÆSONKORT TIL 23/24 

14.06.2023 22:38

Nyt om næste sæsons abonnementer og billetsalg

Efterhånden nærmer vi os de forandringer som et nyt fodboldstadion vil indebære for os alle i AGF. For eksempel vil vi fra forårssæsonen i 2024 kunne imødese en nedsat kapacitet på Ceres Park og et år efter rykker vi så på et midlertidigt stadion. 

De kommende ændringer frem mod det nye fodboldstadion betyder, at vi op til den kommende sæson 23/24 indfører nogen ændringer for vores sæsonkortholdere og abonnenter. 

Først og fremmest ændrer vi nu alle abonnementer til at være månedsbetalt. Langt størstedelen er allerede nu ændret og alle abonnenter har fået direkte besked. Er man sæsonkortholder og stadig i tvivl om sit kort, er man velkommen til at kontakte os på [email protected].

Eller skal man dog som sæsonkortholder ikke foretage sig noget i den forbindelse. Og dog - der er et ganske lille fåtal, der skal ændre noget - for eksempel et betalingskort eller lignende, og de får eller har fået direkte besked fra vores billetservice.  
 
Denne ændring sker, da vi i de kommende år skal tilpasse os de forskellige stadions, vi skal spille på - både et Ceres Park med en nedsat kapacitet (fra januar 2024) og et midlertidigt stadion (fra januar 2025). For at kunne lave disse ændringer løbende, har vi behov for at ændre betalingen fra årligt til månedligt.

Ved at ændre til månedsbetaling kan vi bedre afvente de endelige beslutninger om byggeprocessen og det midlertidige stadion, og kun indføre de absolut mest nødvendig tiltag. Det vurderer vi giver mindst mulig gene for alle.  
 
Ingen nye kort 
Udover den ændring kan vi informere alle om, at vi ikke åbner for salg af almindelige nye sæsonkort/nye abonnementer for den nye sæson. Det gør vi ikke fordi vi ser ind i en nedsættelse af kapaciteten på Ceres Park, og vi vil gerne sikre, at vores trofaste fans får mest mulig fleksibilitet og den bedste oplevelse frem til indvielsen af det nye stadion.  
 
Derudover har vi lovet, at alle abonnenter, der har plads på Ceres Park i dag, ikke bare har plads på det nye stadion, men også på det midlertidige stadion - i hele perioden frem til det nye stadion står klar. Det løfte skal vi holde. Så altså ingen nye sæsonkort.  

Billetabonnement - kun til stemningsafsnittet 
Men ingen regel uden en undtagelse. For på vores stemningsafsnit har vi stadig plads til et begrænset antal nye abonnenter i et særligt billetabonnement. Hvis man er fyldt 15 år eller derover kan man altså stadig købe en fast adgang til det afsnit. Men husk, at det er et stemningsafsnit, hvor publikum står op og man bidrager til stemningen.  

For 79 kr. om måneden får man adgang til at trække en billet til hver hjemmekamp i 3F Superligaen til B1-B3 på Bravida Tribunen. Dette abonnement udbydes snart til salg på billet.agf.dk  

Men til resten af Bravida Tribunen og på Ceres og Super1Rent udbydes altså ikke flere sæsonkort/abonnementer.  

Billetter til den kommende sæson  
Den kommende sæson starter den 23. juli, hvor vi møder Vejle på hjemmebane på Ceres Park klokken 14. Godt to uger før åbner billetsalget til den kamp. Husk vi mødes til Aarhus Walk inden kampen.  

Fra den nye sæson udfases en række billetkategorier. Det vil gøre købsprocessen mere simpel og skabe et bedre flow ved vores indgange. Derfor bliver der fremover kun en type billet til Stemningsafsnittet på B1-B3 og to på resten af Ceres Park; Nemlig en voksenbillet, samt en billet til børn mellem 5 og 14 år. (Børn under 5 år kommer gratis ind, hvis ikke de optager en plads. Ellers skal de have en billet) 

Ved europæiske kampe har sæsonkortholdere fortrinsret til billetter, når de begynder at komme til salg. Det betyder, at hvis man har en fast plads på dit abonnement, reserverer vi den plads til dig, så du får tilbudt at købe billet til den, før andre gør. Man får direkte besked, når det bliver aktuelt.  

Er der spørgsmål til disse ændringer, er man velkommen til at kontakte vores billetservice på [email protected]  
 
Salget af billetter og abonnementer til stemningsafsnittet vil som altid foregå fra billet.agf.dk  

Vi glæder os til en ny sæson på Ceres Park!