AGF KVINDEFODBOLD SIKRER NY SÆSON I GJENSIDIGE KVINDELIGAEN

Foto: Ole Nielsen — 03.06.2023 15:14

Med en 2-1 sejr over B93 er AGF også at finde i landets bedste kvinderække i næste sæson.

Lørdag eftermiddag stod det klart, at vi også i næste sæson har hold i dansk kvindefodbolds bedste række, da AGF’s kvinder med en sejr over B.93 sikrede en ny sæson i Gjensidige Kvindeliga.

Det var næstsidste runde i forårets kval-række, da B.93 var på besøg på Vejlby Stadion. Før kampen lå vi med fem point foran netop B.93, som kom til Aarhus på en tredjeplads - den linje, der afgør om man kom i Gjensidige Kvindeligaen i den nye sæson. Så med to kampe tilbage skulle der blot et point til.

Men vi ville mere og efter en god halv time kom AGF foran ved Cecilie Johansen, der afsluttede flot i feltet til 1-0 til AGF. Kort efter lavede B.93 selvmål efter et godt AGF-pres og så var vi foran 2-0 ved pausen med det resultat vi have brug for.

I anden halvleg kom B.93 lidt tilbage med en reducering efter en times tid. Men hjemmeholdet var i fuld kontrol og til sidst kunne vi konstatere en sejr, der bringer os helt i top af kval-rækken med 24 point og med en førsteplads, der ikke kan nås med en kamp tilbage. Dermed er vi også at finde i Gjensidige Kvindeligaen i den nye sæson efter sommerferien.