AGF KVINDEFODBOLD: FERIE MÅ VENTE LIDT ENDNU

Foto: Mikkel Frode — 12.06.2023 06:23

Med VM til sommer venter der AGF kvindefodbold en lang sommerpause inden den står på Gjensidige Kvindeliga næste sæson.

Med 2-2 i Aalborg i weekenden sluttede AGF's kvinder sæsonen af på flot vis med en førsteplads i kval-rækken, der betyder en plads i Gjensidige Kvindeligaen fra næste sæson.

Blot et enkelt nederlag blev det til i foråret med otte sejre og altså en uafgjort i lørdags. Det betyder, at holdet slutter på 25 point efter 10 kampe og en flot målscore på 31-11. I øvrigt mål der blev spredt flot ud med syv fra Sarah Dyrehauge, seks fra Cecilie Johansen og seks fra Benedicte Moss.

Med sommerens VM for kvinder i sommerferien er der udsigter til en lang sommerpause før Gjensidige Kvindeligaen starter den 27. august. Derfor træner holdet fortsat i 14 dage endnu, hvor der venter en testkamp mod FC Thy/Thisted den 20. juli inden der er sommerferie den 22. juni.

Den 17. juli returnerer holdet så til opstarten frem mod liga-starten sidst i august.

Billeder: En dejlig afslutning i Aalborg med fansene på lægterne.