AGF’ERE PÅ LANDSHOLDSTJENESTE
07.06.2023 12:56
Tre spillere må vente lidt med sommerferien - landsholdet kalder.
Der er nogen spiller fra 3F Superliga-truppen, som ikke får så meget sommerferie som holdkammeraterne her, hvor sæsonen nu er slut. De er nemlig kaldt på landsholdstjeneste og skal således spille landskampe i den kommende tid.
Men når man som Yann Bisseck skal med til et EM, så går det nok også med nogen flere kampe. For Bisseck er nemlig udtaget til det tyske U21 landshold, som deltager i U21 EM fra den 21. juni i Georgien og Rumænien.
Her er de forsvarende mestre fra Tyskland i gruppe med Tjekkiet, England og Israel. Held og lykke til Bisseck ved de kommende mesterskaber for Europas bedste U21 landshold.
Også Kevin Yakob må vente lidt med at holde ferie. For vores dygtige midtbanemand er nemlig for første gang udtaget til det Irakiske landshold, som i juni tager på træningslejr i Spanien, hvor de møder Colombia i en testkamp den 16. juni i Valencia i Spanien.
Dermed kan Kevin Yakob se frem til en mulig debut for Irak som han har valgt at repræsentere på landsholdsniveau. Kevin Yakob er født i Sverige, hvor han er også er vokset op og har spillet ungdomslandskabe for Sverige. Men med irakiske forældre er han spilleberettiget for løverne som det irakiske landshold kaldes. Og nu kan han altså se frem til en mulig debut.
Endelig var Mikael Anderson også udtaget til det islandske landshold, for hvem han nu har spillet tyve landskampe. Desværre må Anderson melde afbud, da han plejer en skade.
Held og lykke til alle AGF’ere i de kommende landskampe.