VÅD PREMIERESEJR I AARHUS
23.07.2023 13:04
Det blev søndag til 1-0 over Vejle Boldklub i sæsonens første kamp.
I sæsonens første Superliga-kamp og oven på en våd Aarhus Walk stod der søndag traditionsopgør på plakaten på et velbesøgt Ceres Park. Vejle Boldklub var nemlig på besøg til sæsonåbneren.
Vi har tidligere klaret os ganske godt mod netop VB i sæson-åbningskampe, hvor vi to gange inden for de seneste fire år har mødt dem i sæsonens første hjemmekamp, og vundet begge gange.
I dag kom vi da også hurtigt til en chance, da Felix Beijom og Patrick Mortensen forsøgte at gentage deres mål fra den sidste træningskamp, hvor et indlæg fandt vores 9’er. Men muligheden i dag blev blokeret. Kort efter var Bech tæt på med et hovedstød, der gik til hjørnespark. I situationen efter det var Nicolai Poulsen uhyre tæt på, da han tæt under mål hamrede bolden på stolpen.
Men også Vejle ville være med og havde i kampens indledning også et par farlige chancer, men Hansen var på plads.
I det våde vejr, hvor regnen silede ned over Kongelunde, blev starten af første halvleg en jævnbyrdig affære - med en overvægt til hjemmeholdet i spil og chancer. Men VB stod godt i deres defensiv og tillod ikke meget i deres første kamp tilbage i 3F Superligaen efter oprykningen.
Men så - efter 25 minutter - var Tobias Bech vågen midt i Vejles felt, hvor en ripost kom hans vej. Og Bech kunne score sit første liga-mål for AGF til 1-0.
Frem mod pausen forsøgte VB sige igen med et par omstillinger, men Frederik Tingager fik hver gang ryddet godt op.
I den anden ende blev det til et par halvstore AGF-chancer og et øget pres. Med et flot opspil til Duelund som Vejles målmand måtte ud i en feberredning for at klare var vi tæt på 2-0. Men trods stor boldovertag var vores bestræbelser uden gevinst. Så da vi nåede pausen, stod der stadig 1-0 til hjemmeholdet.
2. halvleg
Mens regnen fortsatte over Ceres Park startede 2. halvleg med gæsterne som det mest farlige hold, hvor de fik nogen muligheder på omstillinger og dybe bolde som de i det hele taget truede os på en del gange i dag. Og vi havde vanskeligt ved at få sat spillet fra anden omgangs begyndelse.
Efter en times spil fik vi dog lidt mere plads at spille på, da gæsterne fik en spiller udvist for en grim tackling mod Gift Links. Og ganske kort efter den episode var det uhyre tæt på endnu et AGF-mål, da Mortensen headede mod kassen, men VB-målmanden hev igen en storartet redning op, der holdt gæsterne inde i kampen.
Med en mand mere, omhu og til tider rigtig fint spil fik vi efterhånden igen overtaget på kampen. Og blandt andre kom Felix Beijom til en god chance efter godt forarbejde af en velspillende Mikkel Duelund. Kort efter skabte Nicolai Poulsen, der var involveret i meget i dag, en god mulighed for sig selv med et stærkt raid, men hans afslutning gik lige forbi mål.
Hen mod kampens slutning fik vi flere muligheder for det andet mål, men vi må også give kredit til Vejles målmand, Nathan Newman som havde op til flere store redninger.
I vores ende måtte Jesper Hansen også vise sine kvaliteter til sidst i kampen med et par gode redninger, da det brændte på i Vejles bestræbelser på at udligne. Men til sidst kunne jublen bryde ud blandt de mere end 12.000 tilskuere på Ceres Park over en premieresejr.
Næste kamp er på udebane på torsdag, hvor vi spiller Conference League mod Club Brugge i Belgien. Næste hjemmekamp er så mandag den 31.7, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg. Den kamp spilles kl. 19 og der er billetter lige her >>>
AGF vs. Vejle Boldklub / Ceres Park den 27. juli 2023 / 1. runde i 3F Superligaen
1-0 (1-0)
25’ 1-0: Tobias Bech
MoM: Tobias Bech
Advarsler
AGF: Eric Kahl
VB: Musa Juwara, Raul Albentosa
Udvisning: Tobias Lauridsen
Tilskuere: 12.215
AGF:
Jesper Hansen, Felix Beijmo, Frederik Tingager, Tobias Mølgaard, Thomas TK, Gift Links (71’ Eric Kahl), Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen (77’ Magnus Knudsen), Mikkel Duelund (71’ Mikael Anderson), Tobias Bech (85’ Adam Daghim), Patrick Mortensen (77’ Janni Serra).
Flere data på kampen