GENERALPRØVE I CERES PARK
15.07.2023 17:40
Søndag inviterer vi til opstartens sidste testkamp, når FC Midtjylland kommer til Ceres Park.
Hvis man er ved at være fodboldsulten inden 3F Superligaen vender tilbage den 23. juli, er der mulighed for at få sig en lille snack søndag den 16.7, hvor vi kl. 14 møder FC Midtjylland i opstartens sidste træningskamp.
Kampen spilles nemlig på Ceres Park, hvor publikum er velkommen. Vi åbner Ceres Tribunen og kun den. Her er der åben fra kl. 13 med gratis entré og der vil også være en åben bod. Så kig ud og se holdet i den sidste test inden sæsonpremieren.
Der vil ovenikøbet være 45 minutter ekstra fodbold at nyde, da de to hold har aftalt, at spille 3 x 45 minutter, så alle spillere kan få minutter.
AGF’s trup til kampen ser således ud:
Jesper Hansen, Mikkel Andersen, Felix Beijmo, Frederik Tingager, Tobias Mølgaard, Eric Kahl, Peter Bjur, Thomas TK, Jacob Andersen, Diesel Herrington, Michael Akoto, Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen, Gift Links, Magnus Knudsen, Mathias Sauer, Luka Callø, Mikkel Duelund, Zach Duncan, Frederik Brandhof, Tobias Bech, Patrick Mortensen, Sigurd Haugen, Janni Serra.
Bruger man ikke søndagen i Kongelunden kan kampen ses på et livestream hos AGF TV.
Husk din billet til Aarhus Walk og sæsonpremieren mod Vejle Boldklub søndag den 23.7 kl. 14.