AGF’s KVINDELIGAHOLD SØGER HOLDLEDER

07.07.2023 05:54

Efter sommerferien skal AGF’s bedste kvindehold endnu engang spille med i landets bedste række; Gjensidige Kvindeligaen.

I den forbindelse vil holdet gerne styrke vores setup, og derfor søger vi nu endnu en holdleder, som på frivillig basis vil være en del af holdets holdlederteam, og hjælpe med at skabe de bedste rammer for spillerne, staben og AGF Kvindefodbold.

Rollen som holdleder er en alsidig størrelse, og nedenfor har vi forsøgt at opridse nogle af de opgaver som jobbet indebærer.

  • Være til stede ved kampe.
  • Pakke og administrere materialer og tøj i forbindelse med hjemme- og udekampe.
  • Klargørelse af omklædningsrum v/kampe.
  • Tage imod dommer og modstandere ved hjemmekampe.
  • Assistere spillerne før, under og efter kampe.
  • Sætte holdkort, administrere måltavle og lave livescore ved kampe.
  • Koordinering af oprydning v/bane og omklædningsrum.
  • Ad-hoc-opgaver

Vi søger en person som:

  • Er udadvendt, energisk, positiv og humørfyldt.
  • Er struktureret og kan have mange bolde i luften.
  • Har lyst til at deltage i holdets kampe.
  • Vil være med til at dyrke og styrke fællesskabet.
  • Kan være professionel, når der er point på spil.
  • Kan hjælpe spillerne hvis de har behov for det, men også sætte rammer for dem.

Du bliver en del af:

  • Et professionelt setup.
  • En stab som arbejder hårdt på at udvikle spillerne og skabe de bedste resultater.
  • En organisation der arbejder for at skabe de bedste rammer for århusiansk kvindefodbold  
  • Et team, der sætter stor fokus på fællesskabet omkring holdet.

Kontakt Andreas Aschenberg Frandsen, Team Manager, AGF Kvindefodbold og hør om AGF Kvindefodbold og positionen som holdleder. Vi glæder os til at høre fra dig.

Telefon: 50 81 75 44
Email: [email protected]