AGF KVINDEFODBOLD LAVER AFTALE MED LOKAL TALENT

26.07.2023 11:56

Laura Kjærsgaard har skrevet under på en tre-årig aftale med AGF Kvindefodbold. 

Endnu et ungdomstalent hos AGF Kvindefodbold rykkes nu op fra U18DM og bliver en fast del af Kvindeliga-truppen til den nye sæson i Gjensidige Kvindeligaen.

Det drejer sig om 18-årige Laura Kjærsgaard, der har skrevet under på en tre-årig aftale og er klar til at tage skridtet videre fra ungdomsfodbold til seniorfodbold.

Den talentfulde forsvarsspiller var sidste sæson en del af klubbens U18DM, der vandt det danske mesterskab og Pokal. Kjærsgaard har haft sin fodboldopvækst i vores samarbejdsklubber Galten FS, BMI Fodbold og en af modklubberne til AGF Kvindefodbold; IF Lyseng.  

-Laura er en ung og ivrig spiller. Hun har gennem de sidste år vist, at hun har et højt niveau på ungdomsniveau og landshold, og vi har sammen med Laura vurderet, at det næste naturlige skridt er at blive integreret i vores Kvindeligatrup med en ny aftale.

- Vi ved, at Laura altid kommer med masser af hårdt arbejde, og vi glæder os til sammen at forløse hendes potentiale på seniorniveau, fortæller chef for AGF Kvindefodbold, Marie Greve. 

Laura Kjærsgaard er noteret for 23 ungdomslandskampe.