AGF KVINDEFODBOLD: KEEPERTALENT PÅ KONTRAKT

07.07.2023 09:22

Camilla Bonde har skrevet en 1-årig kontrakt med AGF Kvindefodbold.

AGF Kvindefodbold har sikret sig et af vores egne talenter, der er klar til at tage skridtet op i seniortruppen inden sæsonstart i Gjensidige Kvindeligaen.

Det drejer sig om den talentfulde 18-årige målmand, Camilla Bonde, der har underskrevet en 1-årig kontrakt med AGF Kvindefodbold. Hendes udvikling og dedikation som ung keeper har nu resulteret i en velfortjent plads i holdets keeperteam og en fast plads i Kvindeligatruppen.

Bonde kommer fra klubbens U18-DM, der netop har afrundet en succesrig sæson, der bød på The Double, da de både vandt Pokalmesterskabet og ikke mindst Danmarksmesterskabet. Hun har også allerede vist sig på den internationale scene, da hun er noteret for tre kampe for det danske ungdomslandshold ved Europamesterskabet for kvinder under 17 år i 2022.

-Camilla har det sidste år bevidst at hun er en dedikeret ung keeper, der har rykket sig rigtig meget ved at være i vores kvindeligamiljø. Hun er vokset og er fortsat ambitiøs og det er den sult for udvikling, som vi nu belønner med en kontrakt for at blive ved med at understøtte hendes potentiale.” siger chef for AGF Kvindefodbold, Marie Greve.

AGF Kvindefodbold åbner den nye sæson i Gjensidige Kvindeligaen fredag d. 25. august ude mod Kolding IF i Autocentralen Park.