- VI ER KOMMET GODT I GANG

10.01.2023 09:26

Spillerne er vendt tilbage i god form.

3F Superligaen er nu nogen dage inde i opstarten til forårssæsonen. På fredag venter opstartens første testkamp, når Sønderjyske gæster Fredensvang.

Dagen efter går turen så på træningslejr. Og det er en flok forårsklare spillere, som har ramt 2023 løbende.

- Det har været nogen gode dage indtil nu og spillerne er vendt tilbage i en rigtig fin form og har gjort deres hjemmearbejde i ferien. Det betyder, at vi kan gå hurtigere i gang med vores forberedelser med fodbolden og det taktiske arbejde med truppen, som er i rigtig god forfatning. Det er jeg rigtig glad for og det siger meget om spillernes dedikation og parathed, fortæller cheftræner Uwe Rösler, som den 14. januar rejser med truppen afsted til Spanien på opstartens første træningslejr, der giver endnu bedre muligheder for at fokusere på den taktiske og spillemæssige træning, når arbejdet ikke foregår på kolde kunstgræsbaner hjemme i Danmark.

- Om sommeren er vores forhold perfekte og generelt har vi et fantastisk godt anlæg her i klubben, men om vinteren er det lidt mere vanskeligt i Danmark. Dels af hensyn til vejret og dels af hensyn til banerne. Derfor giver det god mening for os at rykke vores forberedelser til et mere venligt klima, hvor vi kan forberede os på gode græsbaner og samtidig er i et vejr, som betyder, at vi kan bruge den nødvendige tid på banerne til det taktiske og spillemæssige arbejde, fortæller Uwe Rösler.

- Der er meget godt fra efteråret som vi skal arbejde videre med. Og så er der noget som er mindre godt, der kræver vores fokus her i opstarten. Det handler blandt andet om vores spil på den sidste tredjedel, som skal blive bedre. Og det er noget af det som vi skal arbejde med her i de kommende uger, tilføjer Uwe Rösler, der altså har fået en fit og arbejdsparat trup hjem fra juleferien.

Første træningskamp er på fredag den 13.januar kl. 12 mod SønderjyskE. Den spilles på Fredensvang på bane 4 og er åben for tilskuere. Næste træningskamp er så på træningslejren i Spanien, hvor ungarske Diosgyori VTK er testmodstander den 19. januar.