VI STARTER IKKE UDEN JER: BILLETSALG STARTET

14.02.2023 11:55

Billetsalget til forårets første tre hjemmekampe er nu startet.

Fredag åbner forårets 3F Superliga med en kamp i Aalborg og søndag den 26.2 gælder det så årets første hjemmekamp, når vi møder Silkeborg IF kl. 18 på Ceres Park. Nu er billetsalget startet til den kamp, samt de to efterfølgende hjemmekampe. Se mere her.

Det sker på et nyt billetsystem som vi har implementeret henover vinterpausen. Dette indebærer en række forbedringer for brugerne og for vores sæsonkortholdere. Har man sæsonkort i AGF, får man direkte besked i sin indbakke om, hvordan man fremover bruger det nye system i forhold til sit kort/abonnement og man kan om et par dage igen tilgå sin profil.

Vi sluttede året med over 60.000 tilskuere i de sidste fire hjemmekampe, og vi håber, at vi igen bliver mange til den første kamp i 2023. Køb billet til kampen mod Silkeborg IF den 26. februar lige her. Og benyt lejligheden til at sikre dig plads til de to næste hjemmekampe også.

På gensyn på Ceres Park søndag den 26. februar kl. 18.