
UDSIGT TIL VELBESØGT LOKALOPGØR
12.08.2023 11:19
Kun seks gange siden år 2000 har vi været over 10.000 til en kamp mod Silkeborg IF på Ceres Park. Det bliver vi igen i morgen - og mere til.
Det er lunt sensommervejr i Aarhus og i dag og ifølge DMI fortsætter det i morgen. Og det har århusianerne luret er godt fodboldvejr.
For det ser ud til, at vi søndag aften bliver mange til lokalopgøret mod Silkeborg IF, der begynder kl. 18 og hvor der er billetter at finde lige her.
Lørdag morgen var der over 10.000 billetter ude til kampen og billetsalget fortsætter hen over de næste 24 timer. Dermed ser det ud til at det bliver et af de mest velbesøgte lokalopgør mod Silkeborg i Ceres Park i mange år.
De fleste husker nok stadig en kamp mod Silkeborg IF i efteråret 2019, hvor vi satte ny stadionrekord med 22.175 tilskuere. Så mange bliver vi ikke i morgen...
Men mindre kan også gøre det. Seneste kamp mod Silkeborg i Ceres Park blev set 11.469 tilskuere og det tal skal vi nok komme over i morgen med den interesse vi oplever for billetterne her i weekenden.
Kun seks gange de seneste 23 år har vi været over 10.000 til en kamp mod SIF på Ceres Park. Søndag kan vi se frem til at føje endnu en velbesøgt kamp til listen.
Mest besøgte kampe mellem AGF og SIF i Ceres Park siden 2010:
20.10 2019: 22.175
26.02 2023: 11.469
15.03 2011: 10.589
21.11 2011: 10.389
Kom og være med til fodboldfesten søndag aften og lad os sammen sætte nye milepæle i historien. Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 15 og så er der kampstart kl. 18.
Køb billet via linket herunder.