TUREN GÅR TIL HVIDOVRE

Foto: HIF — 04.08.2023 06:09

Næste opgave for Superligaen er en udekamp mod Hvidovre IF, der efter oprykningen nu har fået godkendt hjemmebanen til Superligafodbold. Her er lidt nyttige informationer, som det er værd at notere sig inden turen går til Pro Ventilation Arena søndag kl. 14.

Der har været lidt forvirring om forholdene for udebanefans i Hvidovre på Pro Ventilation Arena, hvor der er opstillet mobiltribuner til udebanetilhængere.

I onsdags var billetsalget også lukket i en kort periode. Men det har nu kørt det meste af ugen og vi kan se frem til en flot opbakning fra op mod tusind AGF’ere som også er det, der er kapacitet til på udebaneafsnittet.

På de mobile tribuner oplyser Hvidovre IF, at de i princippet er siddetribuner og, at man ikke må hoppe på dem. Men man kan vælge at stå eller sidde. Og der er ståpladser i udebaneområdet også, hvor man er lidt tættere på banen. Se info fra hjemmeholdet her.

Denne udmelding er senere blevet uddybet i dagspressen af Hvidovre.

- Vi har af sikkerhedsmæssige årsager vurderet, at det kan være en meget stor belastning, hvis 300 mennesker laver koordinerede hop. Det er jo ikke fordi, at det braser sammen eller noget. Det er mere en sikkerheds-, sikkerheds-, sikkerhedsting fra vores side, så alle har en god fornemmelse i maven, siger direktør i Hvidovre IF, Bo Tue Knudsen, der også oplyser, at der er nogle få pladser med trin, men generelt må man forvente et forringet udsyn på jorden i forhold til mobiltribunerne.

Så altså lidt specielle forhold på søndag. Vi opfordrer derfor vores medrejsende fans til tålmodighed og fleksibilitet - i skal nok få set fodbold. Det vigtigste er at støtte gutterne i bestræbelserne på at hente en sejr i 3F Superligaen.

Billetsalget foregår her og der er stadig få billetter tilbage til udebaneafsnittet. En voksenbillet koster 100 kr.+ gebyr For børn og pensionister er ståplads prisen 60 kr. + gebyr.

Der er kampstart på søndag den 6.8 kl. 14.

Transport og vejr
Både Samlet for Aarhus og AGF Fanclub Aarhus arrangerer som vanligt busture. Dem kan man se mere om på deres respektive hjemmesider og sociale medier.

Kører man selv i bil, så er adressen på Pro Ventilation Park, Sollentuna Alle 1, 2650 Hvidovre. Kommer man fra E20, så benyt afkørsel 21 (Avedøre Holme) og kør ad Avedøre Havnevej. Kommer man med færgen fra Holbæk Motorvejen, så benyt afkørsel 1 mod Hvidovre.

Nærmeste S-togs station til Pro Ventilation Arena er Friheden.

Vejret tegner til en fin eftermiddag med tørt og behagelige 19-20 grader.

Vi glæder os til at se mange AGF’ere i Hvidovre til en spændende kamp mod oprykkerne. Lad os tage den gode energi med fra torsdagens Europa Cup kamp i Ceres Park og tage en ny sejr sammen. På gensyn søndag.