TRE GODE POINT SØNDAG I CERES PARK

Foto: Lasse Lagoni — 27.08.2023 15:16

Det blev til en sejr søndag eftermiddag over Lyngby, hvor kampen blev forlænget på grund af tordenvejr. Men alt godt kommer til dem, der venter og vi kunne fejre de tre point.

På dagen hvor vi fejrede vores fantastiske samarbejdsklubber stod vi overfor Lyngby Boldklub på et velbesøgt Ceres Park. Efter børn fra alle samarbejdsklubber løb på banen til stor hyldest gik det løs på vores smukke grønsvær.

Og der var kun spillet fem minutter af kampen, da dagens første mål faldt. Og det var til hjemmeholdet. Magnus Knudsen fandt Felix Beijmo på kanten som first-timede et roligt indlæg til Patrick Mortensen, der stærkt headede os foran med en fremragende start på kampen og den fjerde kamp i træk, hvor vores anfører kommer på tavlen.

Lyngby forsøgte at svare igen med sporadiske chancer, men uden det for alvor blev farligt. Men gæsterne var kommet til Aarhus for at byde os op til dans efter deres fine sæsonstart, hvor de var kommet til Aarhus oven på en sejr over Randers i deres seneste kamp.

Efter 20 minutters spil var Beijmo igen på spil i vores højre side og fandt Mikael Anderson tæt under mål, men Andersons forsøg gik snært over mål.

Vinderen af dagens kamp kunne kravle op i tabellen og der blev da også kæmpet hårdt af begge hold for alle tre point i en duelpræget første halvleg, hvor dagens dommer flere gange kom på arbejde.

Mod første halvlegs slutning forsøgte Lyngby sig med et hovedstød, men lige på Bailey i vores mål. I den anden ende kløede vi på med at få skabt chancer, men de helt store muligheder udeblev mod en stærk Lyngby-defensiv. Knudsen og Beijmo var dog tæt på efter en flot omstilling, hvor Beijmo kraftfuldt angreb Lyngbys banehalvdel i en aktion, der havde fortjent bedre.

Kort inden pausen var Anderson på spil igen efter et fint gennemspillet angreb, men hans forsøg gik lige forbi mål.

Inden dommeren fløjte til pause var hev Bailey Peacock-Farrel en rigtig flot redning frem, som holdte os foran 1-0 ved pausen.

2. halvleg
Anden omgang startede på tonen fra første halvleg, hvor TK måtte indkassere en advarsel i halvlegens indledning inden vi fik skabt os en pæn chance foran Lyngbys mål.

Vi kom ud fra pausen med fin energi og formåede flere gange at få presset gæsterne tilbage mod eget mål efter en fin ledning på anden halvleg som vi dog ikke fik vekslet til flere mål.

Men vi var i god kontrol og gutterne arbejdede stenhårdt over hele bane for at holde Lyngby fra de store chancer og erobre bolden tilbage til Aarhus.

De næsten 14.000 på Ceres Park kunne dog rigtig tænke sig et mål mere med tanke på de senere kampe, hvor vi også er kommet foran i første halvleg, men så har måtte indkassere til sidst.

Så en vis nervøs stemning begyndte så småt at brede sig som vi gik ind i kampens sidste kvarter. Og det selv om gæsterne egentlig ikke kom til de helt store chancer.

Men vores muligheder tørrede os lidt ud og i stedet var det Lyngby, der øjnede en mulighed, da der efter et hjørnespark blev set en situation igennem fra vores felt, hvor der måske havde været hands. Men efter et gennemsyn på VAR skærmen lod dommeren spillet fortsætte uden at fløjte for straffespark. Det havde næsten heller ikke være til at bære.


I det sidste kvarter blev kampen afbrudt med risiko for tordenvejr og vi måtte derfor vente endnu længere på kampens afgørelse. Men i gang igen kom spillet. Og her kom vi bedst ud, hvor blandt andre Tobias Bech havde et farligt forsøg lige over mål.

Men vi kom ikke tættere på flere mål og formåede også at holde Lyngby fra fadet. Dermed kunne spillerne fejre en fortjent sejr, da kampuret havde passeret langt over 100 minutter.

Næste kamp er på udebane mod FC Midtjylland på søndag. Husk, at kvinderne spiller hjemme i Ceres Park lørdag den 2. september, hvor der er gratis adgang til en stor kamp mod Brøndby IF. Find billet til den kamp her.

AGF vs. Lyngby BK / 3F Superligaen Runde 6 / Ceres Park / 27.8 2023
0-1 (1-0)
0-1: 5’ Patrick Mortensen

Advarsler
AGF: Eric Kahl, TK; Beijmo
LBK:Kumado

MoM: Tobias Mølgaard

Tilskuere: 13.367

AGF:
Bailey Peacock-Farrel, Eric Kahl (75’ Tobias Anker), Frederik Tingager, Thomas T. Kristensen, Tobias Mølgaard, Felix Beijmo, Nicolai Poulsen, Magnus Knudsen, Mikael Anderson (80' Peter Bjur), Mikkel Duelund (70’ Tobias Bech), Patrick Mortensen.