
MØD SPILLERE I SALLING PÅ TORSDAG
08.08.2023 18:16
I denne uge finder man en afdeling af AGF Fanshoppen i Salling. På torsdag den 10. august kan man møde fire AGF'ere.
I denne uge finder man en pop up shop fra AGF Fanshoppen i Salling på Strøget i Aarhus. Her er vi for en stund rykket ned med alskens gode AGF-varer hos vores venner fra Salling.
Du finder butikken i stueetagen lige ved indgangen i foyeren i Salling.
Her kan du på torsdag kl. 14.30 møde flere AGF'ere til en fodboldsnak og en autograf.

For Sarah Sundahl og Mathilde Rasmussen fra AGF Kvindefodbold besøger nemlig AGF Fanshoppen i Salling torsdag kl. 14.30. Og det gør de sammen med Felix Beijmo og TK fra Superligaen.
Så kig forbi og mød fire af vores spillere i Salling på torsdag. Vi glæder os til at se jer!
