KAN VI FORTSÆTTE GOD STIME MOD LYNGBY?

24.08.2023 13:25

Søndag gælder det Lyngby Boldklub på Ceres Park i en spændende kamp, som vi her ser nærmere på.

AGF mod Lyngby Boldklub. Det dufter af dansk fodboldhistorie, og selv om der i perioder i de senere år har været lidt længe mellem kampene mellem de to klubber, har vi mødt Lyngby hele 53 gange i 3F Superligaen gennem historien, samt i en lille håndfuld kampe i 1. division.

For eksempel husker mange nok stadig et spændende opgør i 1. division i 2014 foran mobile tribuner i Aarhus. Gense højdepunkter fra den kamp på AGF TV.

Eller hvad med seneste kamp i Aarhus, hvor Yann Bisseck afgjorde løjerne på et drøn af et mål, som også blev Årets Mål i den forgangne sæson. Gense det her.

På søndag kommer de kongeblå endnu en gang til Aarhus, hvor vi spiller på Ceres Park kl. 14 i 3F Superligaens runde 6. Find billetter her.

Det er sæsonens første møde med Lyngby efter vi i seneste sæson vandt begge vores kampe 1-0. Et resultat, som i øvrigt går igen flere gange i de senere års kampe mellem AGF og Lyngby.

Den seneste kamp mod Lyngby i Aarhus var altså sidste år, hvor vi for næsten præcis et år siden vandt 1-0 på føromtalte mål af Bisseck. Senere i sæsonen vandt vi så med samme resultat på udebane i Lyngby, hvor Patrick Mortensen var skarpretter til sidst. Og i det hele taget har vi haft et fint tag på Lyngby i de senere år med fire sejre i de fire seneste kampe.

Formår vi at vinde på søndag vil det i øvrigt være første gang i Superligaens historie, at vi vinder fem kampe i træk mod Lyngby.

I alt har de to klubber mødt hinanden i 3F Superligaen 55 gange, hvor vi har vundet 23, 17 har vi tabt, mens de 15 er endt uden en vinder.

Vi skal tilbage til 2017 for at finde seneste Lyngby-sejr i Aarhus og generelt har vi været gode mod på de kongeblå i Ceres Park, hvor vi blot har tabt to af de seneste ti kampe.

De tre seneste kampe mod Lyngby er altså vundet 1-0. Og i det hele taget scores der ikke så mange mål i opgøret i nyere tid. Kun 15 mål er der lavet i kampene mod Lyngby siden 16/17 sæsonen, hvilket gør kampen til den kamp i ligaen med den laveste scoringsprocent.

Tidligere har vi dog noteret os både 5-2 og 7-0 sejre over Lyngby. Så lad os bare få gang i målscoringen igen på søndag. Måske fra vores anfører, Patrick Mortensen, der har scoret i de seneste tre kampe - i øvrigt hver gang til 1-0.

Nordsjællænderne kommer til Jylland med selvtillid og momentum efter de i deres seneste runde vandt hjemme over Randers FC. Den seneste kamp efterlader Lyngby med syv point i 3F Superligaen på 7.pladsen, hvor vi er nummer fem med et enkelt point mere.

Med seneste hjemmekamps dramatiske sene udligning har vi blot tabt en enkelt gang i Ceres Park i 2023. Lad os fortsætte den gode stime sammen søndag i Ceres Park, hvor vi fejrer Samarbejdsklubbernes Dag.

Kom i skoven og tag del i fællesskabet og bak gutterne op mod endnu en god dag på hjemmebane. Støtten fra lægterne er uvurderlig for holdet og igen på søndag bliver vi mange. Sørg derfor for at få fat i en billet i god tid. Det foregår lige her >>>

På gensyn til AGF vs. Lyngby Boldklub og Samarbejdsklubbernes Dag.

Se flere tal på opgøret her, hvor der også er højdepunkter fra flere af vores tidligere kampe mod Lyngby.