SIGURD HAUGEN TIL HOLLANDSK FODBOLD
23.08.2023 08:32
Sigurd Haugen udlejes til den hollandske klub, NAC Breda for den kommende sæson.
Angriber Sigurd Haugen skifter for en stund den hvide trøje ud med en gul og sort, når han udlejes til den hollandske klub, NAC Breda, der spiller i den næstbedste hollandske række. Lejemålet gælder frem til 30.6 2024 og altså for hele den kommende sæson, der fornylig er startet i Holland.
- Det er ingen hemmelighed, at Sigurd Haugen har savnet spilletid og han fortjener at spille og score mål. Det får han nu mulighed for i en god klub i Holland, som spiller på en måde, der passer godt til Sigurds type som angriber.
- Vi tror stadig på Sigurd som angriber og har et langsigtet blik på ham som AGF’er. Han er en angriber, der arbejder hårdt, men nu savner spilletid og mål. Derfor en lejeaftale, hvor Sigurd kan søge spilletid et andet sted, en rigtig god løsning for alle parter og vi ønsker Sigurd alt held og lykke med de nye udfordringer i Holland, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.
Sigurd Haugen kom til AGF i sommeren 2022 og er indtil nu noteret for 34 kampe og seks mål for AGF.