FODBOLDFEST PÅ LØRDAG: KOM I CERES PARK

28.08.2023 08:08

Lørdag inviterer vi til rivalopgør og fodboldfest i Ceres Park, når AGF Kvindefodbold møder Brøndby IF.

AGF mod Brøndby IF. Det klinger af store fodboldkampe, fodboldhistorie og rivalisering.

På lørdag den 2. september venter der en kvindeudgave af det klassiske opgør i dansk fodbold, når AGF Kvindefodbold møder Brøndby IF på Ceres Park kl. 14.

Her sætter vi alle sejl til for at skabe den største kvindekamp i Aarhus nogensinde og samtidig skrive historie på klubsiden med en ny tilskuerrekord.

Det kræver et besøg af mere end 2.204, som der i foråret var til en guldkamp mellem HB Køge og Brøndby IF.

Så vi håber, at hele byen vil bakke op lørdag den 2. september, så holdet både får en stor opbakning til kampen og vi kan skrive byen ind i fodboldhistorien med en ny milepæl.

Sportmaster sørger for gratis adgang og man kan hente billetter her >>>>

- Tilskuernes opbakning betyder alverden for os i forhold til at hente en sejr over Brøndby. Så vi håber på mange fans i Ceres Park - ikke bare for spillerne og for kampens skyld. Men for klubben og byen vil det være et flot signal at sende, hvis vi på den måde kan tage endnu et skridt i århusiansk kvindefodbold, siger cheftræner for AGF’s kvindeligahold, Michael Schjønberg.

Før kampen åbner en stor fanzone med underholdning for hele familien. Lad for eksempel børnene lege i de mange fodboldaktiviteter. Man kan også møde Bjørneklubben og vores maskot, Aros og børnene kan få gratis ansigtsmaling og til de første 150 børn er der et gratis AGF-flag. AL Bank Fanzonen åbner kl. 12. Efter kampen kan man også komme helt tæt på holdet, som skriver autografer og møder fansene bagefter.

Vi glæder os til at se mange i Ceres Park lørdag den 2. september kl. 14. Hent billet lige her >>>>