FLERE AGF'ERE PÅ UNGDOMSLANDSHOLD

Foto: DBU — 27.08.2023 11:38

Unge AGF'ere er udtaget til flere danske ungdomslandshold.

Vi nærmer os en landsholdspause i Danmark. Også for de unge spillere, og i den kommende samling for de danske herre-ungdomslandshold er AGF flot repræsenteret.

Det danske U17 landshold skal i september spille med i en venskabsturnering i Tyskland. Og her er Frej Elkjær Andersen og Rasmus Düring udtaget, mens Mikkel Kristensen skal med U18 landsholdet til en turnering i Sverige.

For Danmarks U19 landshold er Adam Daghim blevet udtaget til truppen, som deltager i en mini-turnering i Herning fra den 4. til 10. september.

Netop nu er Mark Ian Steffensen med på træningslejr for de danske U16 drenge.

U16 pigerne var tidligere i denne måned på træningslejr, hvor Sophia Parkegaard repræsenterede AGF. Også U19 har været samlet. Her var fire AGF’ere med; Johanne Krøger, Elvira Nejmann, Mie Lerche og Milla Ahrenholt.