AGF KVINDEFODBOLD: KRUSE TIL NORSK FODBOLD

17.08.2023 04:01

Vi skal tage afsked med Mathilde Kruse, der skifter til Stabæk.

AGF Kvindefodbolds Mathilde Kruse tager på eventyr i norsk fodbold efter hun har været en del af AGF Kvindefodbold siden begyndelsen i 2020.

Efter hendes kontrakt med AGF er udløbet denne sommer har Mathilde Kruse valgt at skifte til den norske klub, Stabæk, hvor hun bliver præsenteret torsdag morgen.



- Mathilde har været en stor del af vores projekt med kvindefodbold i Aarhus, hvor hun var med fra starten og også før AGF Kvindefodbold har været en del af en af vores moderklubber; VSK Aarhus.

- Så vi så hende gerne fortsætte i AGF, hvor vi tilbød hende en forlængelse. Men vi har også forståelse for, at Mathilde nu har fået en spændende mulighed for at prøve sig af i et andet land og i en anden liga. Og vi ønsker hende al mulig held og lykke med på vejen og vores dør er altid åben for hende, hvis hun en dag ønsker at vende hjem til Aarhus, siger chef for AGF Kvindefodbold, Marie Greve.

Mathilde Kruse debuterede i den hvide trøje i vores allerførste kamp i august 2020 og hendes seneste kamp var den sidste i seneste sæson mod AaB før sommerferien.

Held og lykke til Mathilde Kruse i Norge.