UDSOLGT IGEN MOD KØBENHAVN?
14.04.2023 13:25
Der er lagt op til endnu en velbesøgt nyklassiker, når landets største byer tørner sammen næste søndag.
Da Aarhus og Købehavn senest tørnede sammen i Ceres Park var der udsolgt og mere end 18.000 fans overværende endnu et dramatisk og underholdende kapitel i ny-klassikeren mellem AGF og FC København.
Næste søndag den 23. april gør vi det igen, når FC København kommer tilbage på Ceres Park til den første kamp mellem Aarhus og København i Mesterskabsspillet. Og som ved kampen i november sidste år forventer vi igen et udsolgt Ceres Park.
Allerede nu er udebaneafsnittet udsolgt til kampen og mere end 10.000 har sikret sig en plads til kampen. Planlægger man derfor en tur til kampen, kan vi kun opfordre til at man får sikret sig adgang. Det gør man her >>>
Der er lagt op til endnu en stor fodboldfest i Ceres Park, hvor vi igen har mange aktiviteter i AL Bank Fanzonen som kan se frem til flot forårsvejr ifølge de tidligere vejrudsigter, der spår en flot dag efter en solrig uge i Aarhus.
Så vi kan se frem til de perfekte rammer om en vigtig og spændende kamp i Ceres Park, hvor der er meget mere end slaget mellem landets to største byer på spil. Begge hold jagter point i toppen af 3F Superligaen. Seneste nederlag for vores hold var mod netop FC Købehavn tilbage i november, så den gode stime hjemme i Aarhus skal gerne fortsætte.
Kom derfor i Ceres Park søndag den 23. april og bak gutterne op i endnu en stor fodboldfest. Kampen starter kl. 18 og kl. 16 åbner AL Bank Fanzonen, mens portene til Ceres Park åbner kl. 16.30
Find billet via linket herunder. Og så ses vi næste søndag. Kom så Aarhus!