TUREN GÅR TIL FARUM

26.04.2023 07:27

Søndag går turen til Sjælland og en spændende kamp mod FCN. Her klæder vi på til turen til Farum.

Mesterskabsspillet ruller og efter søndagens udsolgt hjemmekamp gælder det nu en udekamp i Farum på Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland venter på søndag den 30. april kl. 18.

Senest vi tørnede sammen med hjemmeholdet på Right To Dream Park var i efterår, hvor vi kunne vi tage hjem til Aarhus med en deler og et enkelt point efter TK’s sene udligning i kampen.

Den gang var der en flot stor delegation AGF’ere i Farum og vi håber, at se endnu en stor skare af AGF-fans støtte gutterne. Både jer, der kommer fra Sjælland og dem, der tager den lange tur fra Aarhus.  

Hent billetter her >>> Bemærk, at det denne gang foregår via AGF.dk. En voksenbillet koster 125 kr., mens den for børn og unge under 16 år koster 50 kr.

Tager man turen til Farum med holdet på søndag, er der flere muligheder.  Bemærk dog, at FCN anbefaler, at man ikk ankommer til kampen bil, såfremt det er muligt, da det er svært at finde parkering på kampdage tæt på Right to Dream Park, men der anbefales blandt andet parkering langs Paltholmvej og Lillevangsvej. Se FCN’s information om parkering her >>>

Og her er generel information fra FCN >>>>

Tager man turen fra Aarhus med tog, kører DSB med InterCity-lyntog fra Aarhus kl. 12:15 og lander i København. Kl. 15:03. Herfra kan man finde videre til S-toget Linje B, der kører 15:17 mod Farum Station og ankommer 15:55. Herfra har man en rask gåtur på ca. 20 minutter, der er lige ud af landevejen. Eller man kan tage busrute 333 til Right To Dream Park.  

Der går også bus fra Aarhus til København. Hvis man er mere til det, kan man med Flixbus tage en direkte bus fra Sønder Allé 12:00 og lande på Københavns Hovedbanegård kl. 15.30 og derfra finde vej til Farum. Husk også muligheden med Molslinjen, som man kan benytte både i bil og med bus.   
 
Som normalt arrangerer både Samlet for Aarhus og AGF Fanclub Aarhus ture til udekampen, som man kan læse mere om via deres respektive sociale medier og hjemmeside. Og allerede nu er der fin interesse for de ture.
 
Vi ser frem til en ny udekamp, hvor vi i fællesskab skal forsøge at hive en sejr med hjem til Aarhus. Støtten på udebane har været formidabel i denne sæson - lad det bare fortsætte søndag.

Kampen fløjtes i gang på Right To Dream Park søndag kl. 18. Tager man kan hjemmefra, kan den ses på 6’eren og på Discovery+

På gensyn i Farum søndag den 30. april kl. 18. Billetter via linket herunder.