SAMMEN OM KLUBBEN: TAG MED TIL VIBORG

05.04.2023 05:40

Søndag venter en udekamp i Viborg. Her er udebaneafsnittet udvidet til de mange AGF'ere, der tager turen til Domkirkebyen.

Mesterskabsspillet i 3F Superligaen er i fuld gang og søndag den 9. april skal vi en tur til Energi Viborg Arena for at møde Viborg FF. Der er kampstart kl. 16 til ny dyst om point i toppen af ligaen.

Igen får gutterne stor støtte fra mange medrejsende AGF'ere, som kan se frem til et udvidet udebaneafsnit, hvor hele den ene endetribune er reserveret til Aarhus.

Det betyder også, at der vil være et familieafsnit på udebanesektionen, hvor man har mulighed for at sidde ned, hvis man ønsker det. Det kan man vælge på forhånd, når man køber billet. Men der bliver også en fordeling ved ankomst til udebaneafsnittet på søndag.

Man skal købe billetterne direkte hos Viborg FF via dette link >>>

Og allerede her onsdag er der stor interesse for at tage med holdet. Således er der allerede nu næsten tusind billetter ude til afsnittet, hvor der altså er plads til godt 2.000.

Vi kan derfor kun opfordre til at man får sikret sig sin billet, hvis man planlægger en påsketur til Viborg for at støtte gutterne i den vigtige topkamp.

Kampen spilles søndag den 9. april, hvor der er kampstart kl. 16.