FODBOLD I CERES PARK I WEEKENDEN

11.04.2023 08:54

Mens herrerne søndag skal en tur til Brøndby på søndag, så er der lørdag AGF-fodbold i Ceres Park, når AGF’s kvinder møder Odense Q.

AGF Kvindefodbold fik en forrygende start på turneringen, da de vandt 4-0 på udebane i forårets første kamp i kval-rækken til Gjensidige Kvindeligaen. Nu venter den første hjemmekamp, når Odense Q kommer på besøg i Ceres Park lørdag den 15. april kl. 13.00. Billetter findes her til priser for 50 kr. for voksne og gratis for børn og unge under 18 år.

På ærmet på kvindernes kamptrøje finder vi Egekilde fra Ceres, som er kampsponsor til kampen. Og til denne kamp giver Ceres en gratis sodavand til alle børn til kampen. Sodavanden bliver udleveret i boderne på Ceres Tribunen. Her er vi også klar med AL Bank Fanzonen til en hyggelig opvarmning inden kampstart kl. 13.

Med en sejr kan holdet komme fremragende i gang med jagten på en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen og indtage førstepladsen. Så kom i Kongelunden og bak holdet op frem mod en ny sejr. Find billetter via linket herunder.