DELER I CHANCERIGT LOKALOPGØR
Foto: Allan Høgholm — 03.04.2023 17:54
Påsken startede med en uafgjort i mesterskabsspillet første kamp.
På påskeferiens første dag - efter en flot solrig forårsdag i Aarhus - var der lokalopgør mod Randers FC i Ceres Park. I den første kamp i 3F Superligaens mesterskabsspil skulle vi forsøge at fortsætte de flotte takter i 2023 og tage endnu en sejr hjemme i Aarhus.
Og vi kom godt ud til begivenhederne, hvor vi efter kun tre minutter kom til den første store chance, da Felix Beijmo headede mod mål. Men det flotte forsøg blev reddet af Randers-keeperen.
Men så var vi i gang foran et udvidet udebaneafsnit, der i dag havde premiere og som skabte en flot ramme om endnu en velbesøgt kamp i Ceres Park. De mange tilskuere kunne se et udehold, som også ville være med og Randers truede os i kampens indledning flere gange - dog uden det for alvor blev farligt. Men det var tydeligt, at gæsterne var revanchesultne efter vi jo i sidste måned vandt på deres bane.
Så der skulle arbejdes for sagen og det blev der også. Både af forsvaret og vores midtbane, som i dag så lidt anderledes ud, da vi var uden en karantæneramt Nicolai Poulsen. I stedet spillede Mads Emil Madsen foran vores forsvar og Peter Bjur fik sin første start for AGF lidt længere fremme på midtbanen. Og Bjur gik energisk til opgaven og var involveret i meget. For eksempel fik han efter et kvarters tid erobret bolden midt på banen og satte dermed gang i en fin omstilling, som vi dog ikke fik gevinst ud af.
Efter næste tyve minutter fik vi udbytte af endnu et godt angreb, da en Randers-spiller rørte bolden med hånden i eget felt og der blev dømt straffespark. Og når vi har Patrick Mortensen, så ved godt, hvad det betyder - mål og vi er var foran med en.
Føringen affødte et øget Randers-pres som sad helt oppe i haserne på vores forsvar og efter en halv times tid var det ved at gå galt, da Randers FC kom til chancen på kanten af vores felt. Men heldigvis forbi mål.
Frem mod pausen var blandt andre Mikael Anderson - som var levende og energisk i aften - tæt på et par gange. Blandt andet efter en god omstilling. Men det blev lige ved og næsten for hjemmeholdet inden pausen. For eksempel var Bisseck tæt på, da han skød på mål, men måtte se Carlgren i Randers målt hive en stor redning op. Og symboliserede dermed, at Randers FC på ingen måde var ude af kampen, og til sidst i 1. halvleg kom de desværre os også tilbage i kampen, da de opfangede bolden på vores banehalvdel og Stephen Odey bragte balance i regnskabet.
2. halvleg
I anden omgang skulle vi lige ryste den sene udligning af os inden vi kom til en god mulighed efter få minutter, men hvor RFC igen fik blokeret. I den anden ende havde gæsterne fortsat held til at presse os og kom dermed også til deres muligheder i en i det hele taget chancerig kamp med to angrebsivrige hold.
Efter en lille time satte Peter Bjur sig flot igennem og tog en flot tur op ad banen og burde måske ha’ afsluttet selv, da hans aflevering til sidst ikke gav en chance. Men flot aktion af Bjur.
Gæsterne fra Randers er gode til omstillinger og de udgjorde fortsat en fare for vores forsvar, hvor især den hurtige Stephen Odey udgjorde en trussel for os. Og mens vi nok sad på det meste af kampen i første halvleg, så kom gæsterne mere med i anden omgang, hvor vores chancerate, så også faldt.
Men vi fik stadig skabt os mulighederne - blandt andet på flere gode standard-situationer. Og hen mod kampens slutning pressede vi godt på for mål. For eksempel med en angriber mere på banen i skikkelse af Sigurd Haugen, som kom ind med tyve minutter igen. Det var dog hans makker i angrebet, Patrick Mortensen som kom tæt på, da han flot headede på mål efter et hjørnespark og hvor kun en Randers spiller med højt hår forhindrede en århusiansk føring.
I den anden ende kom Randers i slutfaserne til en stor chance, men Jesper Hansen kom godt ud af sit mål og fik afværget. Og så døde kampen ud uden flere mål og vi må derfor nøje med det ene point i slutspillets første kamp.
Med dagens ene point er vi fortsat nummer fire i 3F Superligaen. Næste kamp er på udebane på søndag, hvor vi skal til Viborg. Her er udebaneafsnittet blevet udvidet, så tag med og støt gutterne. Billetter her >>>>
AGF vs OB / 3F Superligaen Mesterskabsspillet runde 1 / Ceres Park 3.4 2023
1-1 (1-1)
19’ 1-0: Patrick Mortensen (strf.)
43’ 1-1: Stephen Odey
Tilskuere: 12.625
Advarsler
AGF: Frederik Brandhof
RFC: Marvin Egho, Mikkel Kallesøe, Tosin Kehinde
MoM: Tobias Mølgaard
AGF:
Jesper Hansen, Gift Links (73’ Eric Kahl), Yann Bisseck, Frederik Tingager, Tobias Mølgaard, Felix Beijmo, Mads Emil Madsen (73’ Sigurd Madsen), Mikael Anderson, Kevin Yakob, Peter Bjur (65’ Frederik Brandhof) Patrick Mortensen.