BLANDET PÅSKE FOR YOUNG GUNS

10.04.2023 10:00

Flere ungdomshold har været i kamp i påsken.

Påsken bød ikke på fri til de ældste AGF-talenter. Randers Freja kom nemlig forbi Fredensvang til nogle som vanligt intense U15, U17 og U19 kampe. Desværre for de aarhusianske drenge var det mest til Randers’ fordel.

Hos både U15 og U17 drengene var det tungt aarhusianske spilovertag. Drengene havde bolden i store dele af kampen. Især i U15-drengenes første halvleg skabte holdet flere gode muligheder. Men den sidste skarphed manglede desværre.

Anden halvleg var også med tungt AGF-overtag, men bolden ville ikke i mål. Derfor endte kampen også 0-0. Kampen blev dog vundet i den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Anderledes gik det desværre hos U17. En katastrofal start gjord. at man på  blot 15 minutter var bagud 0-2. Efterfølgende var der ligesom hos U15 stor AGF-dominans.

Men i første halvleg havde drengene svært ved at blive farlige. Dette blev ændret i anden halvleg og Randers-drengene virkede mere og mere trætte efter at løbe efter bolden. Men chancerne blev aldrig rigtig omsat til mål.

Først til allersidst hvor Frederik Emmery Søgaard kom på en returbold. Men scoringen kom for sent og dermed måtte drengene indkassere et frustrerende nederlag hvor starten endte med at koste.

Hos de ældste drenge blev det også til et nederlag. U19-drengene kom ellers rigtig godt fra land hvor især en livlig Martin Mai var farlig i kampens første 35 minutter. Men overtaget i antallet af chancer blev aldrig omsat til en scoring og dermed måtte man gå til pause med stillingen 0-0. I anden halvleg kæmpede drengene hårdt.

Spillet blev aldrig som i de første 45 minutter og præcis som frygtet gjorde Randers det som vi ikke kunne i første halvleg. De scorede det afgørende mål, som altså betød at drengene måtte indkassere et 1-0 nederlag

Også pigerne var i kamp denne påske, da de søndag havde turen over Storebælt til kamo BSF i Ballerup. Og det var med noget mere succes end drengene. U16-pigerne kunne således tage en 3-2 sejr med hjem over broen. Målene sat ind af Sophia Parkegaard og dobbelt målscorer Lærke Kirk Hasselstrøm.

Ligeså godt gik det for U18 pigerne som også kunne hive en sejr med hjem. Denne gang på hele 3-0. Målene blev sat ind af Silke Lynge Larsen som noterede sig for to mål. Det sidste mål blev sat ind af Elvira Bull Nejmann. Og så kunne pigerne sætte sig i bussen mod Aarhus med seks point i bagagerummet. Næste kamp for pigerne er den 23. april når turen går til Fyn mod Dalum/Næsby.