AGF KVINDEFODBOLD I FORRYGENDE STORSEJR

23.04.2023 16:29

7-0 vandt AGF Kvindefodbold i dag i Næstved.

Inden Superligaen skulle spille mod FC København i Ceres Parj, var AGF’s kvinder en tur i Næstved for at møde Næstved HG i kval-række til næste års Gjensidige Kvindeligaen.

Og det blev til en helt forrygende eftermiddag for holdet, som fra starten satte sig på kampen med godt pres og flere chancer, og det var tydeligt, at vi var kommet den lange vej til Sjælland for at få noget med hjem.

Efter 19 minutter var Nathalie Jørgensen så på spil og kunne score kampens første mål. Og det startede en flot periode for gæsterne, hvor vi efter en halv time var foran med tre, da Tina Fremo og så Benedicte Moss Rasmussen også ville være med i en suveræn første halvleg, der sluttede 3-0 til AGF

Vi var dog på ingen færdig med at lave mål og efter en times spil var det Sarah Dyrehauges tur, da hun følte bolden i kassen med et flot skud.

Så skulle man måske tro, vi var færdige, men på ingen måde. For med et kvarter tilbage fik vi straffespark, som Cecilie Johansen var sikkerheden selv på. Og 10 minutter efter scorede hun ovenikøbet endnu en gang og da så Sarah Sundal kunne slutte målfesten af i det 90’ende minut var dagens storsejr en realitet: 7-0 over Næstved HG efter en flot kamp.  

Sejren over Næstved efter os alene i toppen af kval-rækken med ni point efter tre kampe og efter i dag altså også en flot målscore.