STORSEJR TIL HISTORIEBØGERNE

02.09.2022 18:14

Kun en gang tidligere i pokalhistorien har vi vundet en kamp med flere mål end torsdagens 8-0 sejr i 2. runde.

Torsdagens pokalsejr var en til historiebøgerne. For 8-0 sejren over Vatanspor var en af de største sejre i vores pokalhistorie, da den kommer ind på en delt andenplads over de største sejre gennem turneringens nu mere end 60 års historie.

For vi har faktisk tidligere vundet 8-0 i Pokalturneringen, da vi tilbage i 2008 vandt med de samme cifre mod et andet århusiansk hold, nemlig Viby IF.

De to 8-0 resultater bliver kun overgået af en 10-1 sejr i 1993, hvor vi i fjerde runde mødte Haderslev FK, der senere blev til SønderjyskE og altså scorede to mål mere end torsdag aften, men altså også lukkede et enkelt ind.

Det er nu i nyere tid, at vi finder de fleste af de store pokalsejre. I 2015 slog vi midtjyske Kjellerup 8-1 i anden runde i en sæson, hvor vi gik hele vejen til finalen, men som de fleste nok husker, så måtte se os slået af FC København i finalen. 

Nederst i top-fem over de største sejre i pokalen, ligger to syv måls-sejre fra 1998 og 1963, begge i fjerde runde. Her kunne vi tage hjem fra HIK og Hvidovre med en sejr i bagagen på henholdsvis 7-0 over HIK og 8-1 over Hvidovre.  

Lodtrækningen til runde 3 i Pokalen finder i øvrigt sted i næste uge - den 7. september. Kampen skal spilles mellem 18.-20 oktober.