SJÆLLAND KALDER I OKTOBER

01.10.2022 06:45

I oktober skal vi spille hele fire kampe på Sjælland. Her får du overblikket til rejseplanerne.

Når kalenderen i dag er skiftet til oktober, ser vi ind i en måned med masser af kampe på Sjælland. Fire gange tager vi turen over Storebælt - tre gange i 3F Superligaen og én gang i Pokalen.  

FCK vs. AGF - søndag d. 2. oktober kl. 18:00.  
Første kamp er i morgen - søndag d. 2. oktober, hvor vi møder FC København i opgøret mellem landets to største byer. Udebaneafsnittet er blevet udvidet og der har været rift om billetterne. Men der er stadig nogen tilbage på udebaneafsnittet, der kan købes her >>>

Billetterne koster 145 kr. for voksne og 75 kr. for børn u/14 år. Udebaneafsnittet kommer til denne kamp til at være lige bag det ene mål i Parken. 

Adresse: Parken, Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København.  

AB vs. AGF – onsdag d. 12. oktober kl. 18:00. 
Efter sejren over bysbørnene fra Vatanspor, møder vi AB i 3. runde af Pokalen den 12. oktober. Kampen spilles på AB’s hjemmebane på Gladsaxe Stadion kl. 18, der bliver vores første besøg siden marts 2015, hvor vi kunne tage hjem med 1-0 sejr.  

Køb billet til pokalkampen her.  

Billetterne koster 70 kr. for voksne og 35 kr. for børn. Bemærk de forskellige kategorier og, at der er en kategori for AGF'ere.

Adresse: Gladsaxe Stadion, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg. 

FCN vs. AGF - søndag d. 16. oktober kl. 16:00 
Fire dage efter pokalkampen d. 16. oktober, møder vi FC Nordsjælland på deres bane i Farum. Så måske man bare skulle blive på det skønne Sjælland og gøre en tur ud af det.

Køb billet til kampen her. 

Billetterne koster 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn u/16 år og 75 kr. for studerende.   

Adresse: Right To Dream Park, Farum Park 2, 3520 Farum.  

Lyngby vs. AGF - Søndag d. 30. oktober kl. 14:00 
Den sidste kamp på Sjælland og sidste udebanekamp i efteråret er mod Lyngby Boldklub søndag d. 30. oktober. Vi gæster Lyngby stadion og håber på at kunne tage turen hjem til Aarhus med tre point i bagagen.  

Billetsalget er endnu ikke startet. Men når det sker, så finder man det her.

Adresse: Lyngby Stadion, Lundtoftevej 61, 2800 Lyngby.  

Fan-ture
Både Samlet for Aarhus og AGF Fanclub Aarhus arrangerer ture til alle de fire udekampe. Find information om det på deres respektive sociale medier og hjemmeside.

Vi glæder os til at se jer alle i oktober på Sjælland.