KOM TIL FODBOLDFEST TIL HALV PRIS

13.09.2022 13:15

Næste lørdag fejrer vi Bravidas 100 års jubilæum med storkamp og kæmpe oktoberfest. Billetterne til kampen er halv pris.

Næste hjemmekamp for 3F Superligaen bliver en stor dag i Kongelunden. Her fejrer Bravida nemlig sit 100-års jubilæum ved at sikre halv pris for alle til den jyske klassiker mod AaB. Kampen spilles lørdag den 17. september kl. 17 og billetterne til kan købes lige her >>>

Vi håber på et udsolgt Ceres Park til den store kamp, så det er bare med at få sikret sig en billet i god tid - og altså til halv pris.

I forbindelse med kampen sørger Bravida også for at rammerne bliver ekstra festlige. For godt nok er vi i september, men vi tyvstarter oktober med at invitere alle fans til en stor Oktoberfest i et stort telt på det grønne område i AL Bank Fanzonen før kampen. Her sørger Bravida og AGF for de rette omgivelser til en kæmpe Oktoberfest.

Festen starter kl. 13 og for kun 399 kr. kan man købe en all inclusive adgang til Oktoberfesten. Det betyder at der er fri bar med servering München style, masser af tyrolerinspireret mad og et bord til dig og dine venner.

Billetsalget til oktoberfesten findes her >>>

Ved siden af vores store Tyrolertelt er indretter vi et stort legeland til børn og barnlige sjæle og rykker AL Bank Fanzonen ind i Hal 3, der vil være fyldt med sjove aktiviteter til børn og barnlige sjæle. Så uanset om man tager til Oktoberfest eller ej, så kom i skoven i god tid den 17. september. Festlighederne starter kl. 13.

Efter kampen er der så åben for alle i vores Tyrolertelt, hvor vi dækker op til Oktoberfest lørdag aften, når vi forhåbentlig har sendt AaB retur til Aalborg uden point.

AGF møder AaB lørdag den 17. september kl. 17. Billetsalget – der altså er med 50 % rabat på alle billettyper - er startet. Brug nedenstående link.

Vel mødt til en stor dag i Ceres Park.