HOLD WEEKEND MED AGF

09.09.2022 13:05

Weekenden står får døren og her tilbyder vi masser af muligheder for at være sammen om fodbolden i klubbens tegn.

Denne weekend - den 10. og 11. september er der mange muligheder for at samles om AGF og fodbolden. Først og fremmest inviterer vi og Aros Forsikring jo til en stor fodboldfest på Havnepladsen i Aarhus lørdag. Her åbner vi pladsen kl. 10.30 til en masser sjov og underholdning i forbindelse med at Aros Forsikring er værter for en street fodboldturnering for vores samarbejdsklubber. Se mere om dagen her >>>

På pladsen er der pannabane, male-workshop, fodbolddart, konkurrencer, danseshow, og Aros kigger også forbi til en dag i fodboldens tegn, hvor vi dyster og hygger os i forskellige sjove aktiviteter. Og man kan også være heldig at møde spillere fra 3F Superliga-truppen, der kigger forbi.

Så kom forbi Havnepladsen i morgen til en herlig dag i fodboldens tegn.

Om eftermiddagen lørdag kan man så tage turen til Vejlby Stadion, hvor AGF Kvindefodbold møder HB Køge. Det er topholdet i Gjensidige Kvindeligaen, der kommer til Aarhus, så der er lagt op til en spændende kamp - tag en tur til Vejlby og støt holdet.

Kampen starter kl. 15 og man kan købe billetter her >>>>

Søndag gælder det så 3F Superligaen, der spiller i Silkeborg kl. 18. Her har der været stor interesse for kampen fra både de lokale og AGF'ere, og der bliver mange på et udvidet udebaneafsnit, hvor der fredag eftermiddag var godt 300 tilbage af de 1.700 billetter, vi har fået tildelt.

Mangler man stadig billet kan de købes her >>>

God weekend i klubbens tegn.