FIRTAL BLIVER EN DEL AF AGF
30.09.2022 04:44
Velkommen til århusianske Firtal, der er ny bronzepartner i AGF.
I 2007 så en ny virksomhed i Aarhus dagens lys, da Jesper Hvejsel og Mikkel Harken Salling lancerede webshoppen, Made4men.dk - målrettet mænd, der i ro og mag gerne ville vejledes i hudplejeprodukter og personlige pleje hjemmefra, og samtidig indkøbe det.
Siden er Made4men.dk vokset til Firtal, der nu er en stor eCommerce-platform med 180 medarbejdere, som er ejet af Matas-koncernen.
Fra hovedkontoret i Lystrup ved Aarhus driver firtal en række webshops: Helsebixen.dk, Signatura.dk, Made4Men.dk, Well.dk og Jalahelsekost.dk, som alle har det til fælles, at de tilbyder helse- og skønhedsprodukter til mænd og kvinder i alle aldre.
Nu bliver Firtal en del af AGF, når virksomheden indtræder som ny bronzepartner.
- Vi er en virksomhed som konstant har lyst til at sætte nye standarder og den ambition passer godt med fodbolden, hvor man altid stræber efter nye mål. Vi har også nogen kerneværdier som vi kan spejle os i hos AGF - for eksempel mod og fællesskab. Og vi vil nu gerne være en del af det stærke fælleskab, der er omkring AGF.
- Det er også vigtigt for os, som en virksomhed med udgangspunkt i Aarhus, at vi bakker op om byens idræts- og kulturliv. Her skal være godt at være som menneske - og her spiller AGF også en central rolle i byens liv, som vi både gerne vil støtte og blive en del af, og nu glæder os meget til at tage hul på samarbejdet, siger CEO og medstifter i Firtal, Mikkel Harken Salling.
Velkommen til Firtal i AGF!
Her er Firtals butikker:
Helsebixen
Made4men
Jala-helsekost
Well
Signature
Om Firtal:
Firtal er et digitalt retail powerhouse og førende inden for eCommerce.
Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og well.dk. Her forhandler vi helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen.
Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup ved Aarhus, hvor 180 medarbejdere har deres daglige gang.