EN KLASSISK KAMP VENTER OS LØRDAG
15.09.2022 09:08
AaB kommer til Aarhus på lørdag til et traditionsrigt opgør, hvor vi bliver mange på lægterne, når Bravida sørger for billetter til halv pris. Dyk ned i opgøret her.
Alene i 3F Superligaen har vi 90 gange mødt AaB, der gæster Aarhus på lørdag til kamp nummer 91. Så det er et traditionsrigt og klassisk møde, der venter et tæt besat Ceres Park, hvor der er halv pris på billetterne, når vi fejrer Bravidas 100 års jubilæum.
Der er stor interesse for kampen, men der er stadig ledige billetter. Find dem her, hvis du stadig mangler.
Det er første kamp i denne sæson mod AaB, hvor vi den seneste sæson vandt en hver. Seneste kamp var for godt 11 måneder siden i Ceres Park, hvor vi vandt 1-0 på et flot mål af Frederik Brandhof. Gense højdepunkterne på AGF TV her >>>
Og generelt har vi et godt tag på nordjyderne hjemme i Aarhus, hvor vi er ubesejret i de seneste tre kampe mod AaB. Og set hen over de seneste ti hjemmekampe mod AaB er vi blot en enkelt gang gået pointløse fra banen.
Mål har der historisk set også været mange af i kampene mod AaB, hvor der er scoret 24 mål i de seneste ti kampe os i mellem.
Gæsterne kommer med en ny træner efter de torsdag skilte sig af med tidligere AGF-assistent, Lars Friis. Nu er det en gammel kending i skikkelse af Erik Hamren, som igen står i spidsen for nordjyderne.
Han skal forsøge at rette op på en haltende sæsonstart hos AaB, som kommer til Aarhus på en 11. plads i ligaen, mens vi som bekendt ligger nummer fem. Men vi har som AaB også savnet også en sejr i de seneste kampe, så det er med garanti to revanchesultne mandskaber, der løber på banen foran de mange tilskuere på lørdag kl. 17.
Kom og vær med, og bak gutterne op, så vi kan komme tilbage på sejrssporet. Man finder billetterne til halv pris her >>>>
Man kan se mere om kampen og højdepunkter fra de seneste kampe her >>>>