AGF TALENT SØGER CHAUFFØR-HJÆLP

28.09.2022 06:28

Har du lyst til at give en hånd med, når AGF's talenter skal bringes til træning, så kig her.

AGF søger ansvarsfulde, pålidelige chauffører, der kan køre ungdomsspillere fra det nordlige Aarhus og Djursland til træning.

Et par gange om ugen skal en håndfuld talenter, der spiller på AGF's ungdomselitehold, hentes i det nordlige Aarhus og på Djursland og transporteres ind til Fredensvang. Til en kørselsordning søger vi friske, erfarne chauffører, der gerne vil bidrage til klubbens talentudvikling. Man kommer til at indgå i en fleksibel turnusordning, hvor man skal forvente at køre én gang om ugen.

Kørselsopgaven er ulønnet, men du vil modtage et sæsonkort for din hjælp. AGF stiller naturligvis en bil til rådighed.

Har du mulighed for at være chauffør en eller flere gange om ugen i tidsrummet 14.00-18.00, er du velkommen til at kontakte projektleder Bo Jensen [email protected] eller 28706548.

 

KONCERNPARTNERE