AGF KVINDEFODBOLD: SIKKERT VIDERE I POKALEN

21.09.2022 16:58

AGF's kvinder avancerede onsdag aften til kvartfinalen i pokalturneringen med en 4-0 sejr ude over Team Viborg.

Efter regn kommer solskin, og solen skinnede i dag skarpest på AGF's kvinder, da den i dag gik ned over Liseborgcentret i Viborg.

Her mødte vi i 3. runde af Gjensidige Kvinde pokalen Team Viborg. Og efter et par dårlige resultater i ligaen var det et sejrshungrede mandskab, der løb på kunstgræsbanen i jagten på videre avancement i pokalen, hvor vi drømmer om at komme langt.

Fra kampens start var der fart over feltet på begge banehalvdele. Vi ville spille i højt tempo med intensitet, og Viborg viste, at de godt kunne følge med. Den første chance tilfaldt Ásla Johannesen efter kun ét minut, hvis skud dog på heldigste vis blev reddet af en forsvarsspiller på stregen. Men det hurtige spil fungerede godt for os, og efter et kvarters spil havde vi kampens første store aktion, hvor stolpen stod i vejen for Bloch, og Rasmussen efterfølgende headede den over mål.  

Med to missede hjørnespark kunne vi sige, at tredje gang var lykkens gang. Som det så fint lød i baggrunden ”vi scorer altid på hjørne” af de fremmødte fans, kunne Sofie Bloch ganske rigtig sende bolden i nettet og reducere til 1-0 efter tyve minutters spilletid.    

Efter kampens første halve time var vi fortsat dominerende på bolden, og vores bagkæde sørgede for, at målvogter Svane ikke havde meget at lave. Særligt Àsla Johannesen viste fine takter fra venstre kant og havde blandt andet en lækker detalje, hvor hun stærkt kunne drible sig imellem tre Viborg-spillere og skabe presspil op ad banen.  

I halvlegens sidste minutter kunne Mathilde Kruse dog kun ærgre sig, da en halv-friløber ikke blev belønnet med et mål. Sigtekornet var mod længste hjørne, men skuddet røg ikke indenfor målrammen. 
Efter en halvleg med høj intensitet gik vi til pause med føringen 1-0. 

2 halvleg: 
Vi kom bedst fra start på anden omgang , da fødselsdagsbarnet, Katrine Spanner kunne øge føringen til 2-0 efter otte minutter på en ripost fra en afslutning fra Kruse.  

Og vi fortsatte 1. halvlegs dominans med chancer, der stod i kø. Vi levede op til favoritrollen i dagens pokalopgør og det blev sværere for Viborg at følge med. Det viste sig blandt andet ved, at Cecilie Johansen fik revet sin trøje i stykker, da hun var for hurtig i svinget forbi sin modstander.   

Præcis en halv time inde halvlegen kom indskiftet Benedicte Moss på måltavlen. Nathalie Jørgensen løb med bolden fra midterlinjen og med en flot tværpasning kunne Moss sparke bolden sikkert forbi Viborgs målmand.  

Men målfesten manglede et sidste mål. Kort tid efter ville Cecilie Johansen, der stod for målene i seneste pokalkamp, også være med. Fra højre kant blev bolden sendt afsted, og dermed kunne hun lukke kampen med føringen 4-0.  
Det blev en sikker sejr med utallige chancer, der sagtens kunne have skabt et større resultat. Men vi fik, hvad vi kom efter – En sejr, der bringer os videre i pokalturneringen og vi er nu klar til kvartfinalen.
 
Der skal lyde en stor tak til Team Viborg for det fine arrangement onsdag aften med blandt andet boldpiger, der fik pigerne godt på banen.  

Næste hjemmekamp er på søndag d. 25/9, hvor vi tager imod gæsterne fra Brøndby IF. Gjensidige giver gratis adgang til det klassiske rivalopgør. Find billetterne herunder.
 
Team Viborg vs. AGF / Gjensidige Kvindepokalen / Runde 3 på Kunstgræs Liseborg 21.9 2022
0
0-4 (0-1)

19’ 0-1: Sofie Bloch

54’ 0-2: Kathrine Spanner

75’ 0-3: Benedicte Moss

78’ 0-4: Cecilie Johansen  

AGF:  
Katrine Svane, Ásla Johannesen, Sofie Vendelbo (70’ Julie Mathiasen), Mathilda McNamara, Sarah Sundahl, Cecilie Johansen, Sofie Bloch (70’ Benedicte Moss), Mathilde Kruse, Mathilde Rasmussen (62’ Nathalie Jørgensen), Mariann Høgh (61’ Julie Poulsen), Kathrine Spanner (62’ Caroline Ahrendtsen)