AGF KVINDEFODBOLD I FLOT COMEBACK FORAN REKORDPUBLIKUM
Foto: Allan Høgholm — 25.09.2022 16:08
Med et sent udligningsmål fuldførte AGF's kvinder i dag et pointgivende comeback hjemme mod Brøndby IF foran mere end 1.400 tilskuere i Ceres Park.
Foran over 1.423 fans i Ceres Park - tilskuerrekord for AGF Kvindefodbold - tog vi i dag mod de gule fra Brøndby IF. Stemningen var i top efter mange havde fundet vej til AL Bank Fanzonen inden kampen og havde fået ansigtsmaling og flag i hånden for at skabe en flot kulisse for kvinderne.
Kampen startede jævnbyrdigt mellem de hviie og de gule. Men allerede fra start viste Katrine Svane flere gode takter, da hun havde to store redninger fra modstandernes højre kant.
Det jævnbyrdige spil blev dog afbrudt, da vi kom bagud efter 16 minutter. Brøndby IF scorede til 1-0, men heldigvis blev der scoret igen i Aarhus kort tid efter. Denne gang en udligning til 1-1. Skarpt stod Sofie Bloch i feltet, da Cecilie Johansen fandt hende fra højre kant, og med et kraftigt spark landende bolden i nettet.
Udligningen gav os flere kræfter og fornyet aggressivitet i vores spil. Vi havde chancen til en føring, da Mathilde Rasmussen sendte bolden afsted mod mål. Det var en stor chance, der desværre ikke havde gevinst med sig.
Men på trods af et godt samspil med gode pasninger og aktioner, hvor vi fandt vej i de rigtige huller for hinanden, kunne vi i modsatte ende ikke holde Brøndby væk fra mål.
En skidt aktion i forsvaret resulterede i endnu et mål til Brøndby efter en halv times spil. Og de øgede føringen yderligere, da de kort tid efter fik et straffespark. Katrine Svane var helt klar i målet og tog bolden til stor jubel for alle velmødte fans på C-tribunen. Men glæden varede ikke ved, da vi ikke kunne følge op, og så stod der 3-1 til de gule.
I halvlegens sidste minutter sørgede Mariann Høgh at give noget lækkert at se på. En uhyre velspillende Cecilie Johansen driblede forbi to modstandere og kunne med dagens anden assist, give bolden videre til Høgh, der skabte et fantastisk mål. Med højre fod blev den skudt afsted med en flot bue mod længste hjørne, og hun scorede sit første mål i sæsonen.
En stærk indsats i første halvleg med stor spænding til sidst, ledte os til pause med stillingen 3-2 til Brøndby.
2 halvleg
Det viste sig hurtigt inde i anden halvleg, at vi havde fået styr på vores defensive spil. Som cheftræner Katrine Pedersen havde udtalt i optakten til kampen, er Brøndby et hold, der scorer mange mål – og hvis vi skulle vinde, skulle vi holde dem fra det. Og det lykkedes os i hele anden halvleg.
Vi kom i gang med blod på tanden, og vi var i perioder den mest dominerende hold. Vi spillede godt og gav os 100 procent i de dueller, vi havde. Det lykkedes os at komme til fine afslutninger, og særligt Mathilde Madsen havde stor mulighed for at komme på måltavlen, men bolden blev reddet på målstregen.
Størstedelen af tiden blev spillet ved med at foregå på modsatte banehalvdel, og vi viste, at vi kunne spille op med favoritterne fra Brøndby. Vores offensive og defensive spil fungerede, hvilket var til stor frustration for modstanderne, der selv kom til minimale chancer. Vi fik bolden frem og lykkedes med de ting, der har været fokus på i tidligere kampe.
Og som i tidligere kampe af sæsonen har stolpen ikke været vores ven, hvor den igen i dag spillede den en uheldig rolle. Efter en grovere tackling med gult kort til følge, fik vi et frispark, og Ásla Johannesen fik alle til at lette sig fra sæderne. Bolden var få centimeter fra at ryge på den indvendige side af stolpen, og atter blev det til en tomhændet afslutning.
Mod kampens slutningen steg spændingen. Vi var det bedste hold på banen, men stillingen sagde det modsatte. Caroline Ahrendtsen, Nathalie Jørgensen og Benedicte Moss blev skiftet ind i det 74’ minut, og fra start pressede de hårdt på og var sultne efter mål. Og til stor begejstring for hele Ceres Park lykkedes det at få et sidste mål i kassen.
Player of the Match, Cecilie Johansen kunne med dagens tredje assist være en del af målet, der sikrede os det ene point. Det var nemlig Benedicte Moss, der sikret velfortjent point i en kamp, hvor vi godt kunne ha' fået alle tre point med en lidt bedre defensiv.
Næste kamp er lørdag d. 1/10, hvor kvinderne tager turen til Right to Dream Park og møder FC Nordsjælland.
AGF vs Brøndby IF / Gjensidige Kvindeligaen / Runde 6 på Ceres Park 25.9 2022
3-3 (2-3)
17’ 0-1: Laura Hermann
20’ 1-1: Sofie Bloch
30’ 1-2: Cecilie Buchberg
40’ 1-3: Julie Tavlo
42’ 2-3: Mariann Høgh
90’+1: 3-3: Benedicte Moss
AGF:
Katrine Svane, Ásla Johannesen, Sofie Vendelbo, Mathilde McNamara, Sarah Sundahl, Cecilie Johansen, Sofie Bloch (74’ Nathalie Jørgensen), Mathilde Kruse, Mathilde Rasmussen (74’ Benedicte Moss), Mariann Høgh, Kathrine Spanner (81’ Caroline Ahrendtsen)