60.000 RESTEN AF ÅRET: BILLETSALGET ER STARTET TIL TRE SUPERSØNDAGE
22.09.2022 09:17
Skal vi sammen sætte tilskuerrekord for Ceres Park i 3F Superligaens historie? Vi samler 60.000 fans til de fire sidste kampe i 2022.
Vi har haft nogen gode stunder sammen i Ceres Park denne sæson. Senest med en helt forrygende stemning ved sejren i den jyske klassiker i lørdags, hvor mere end 16.000 var på plads og satte sæsonrekord på hjemmebanen.
Gense den gode dag på AGF TV her >>>
Der venter os endnu tre supersøndage i resten af 2022, hvor vi igen skal fylde Ceres Park og bakke gutterne op til en sejr for Aarhus. For se lige vores program på Ceres for resten af 2022:
9. oktober kl. 14: AGF-FC Midtjylland
23. oktober kl. 18: AGF-Brøndby IF
13. november kl. 14: AGF-FC København
Tre store kampe, som der allerede nu er stor interesse for og vi forventer da også, at der bliver udsolgt på flere afsnit. Derfor sigter vi også efter at samle mere end 60.000 fans på Ceres Park henover vores sidste fire hjemmekampe, hvor vores seneste hjemmekamp mod AaB som bekendt blev overværet af hele 16.233 tilskuere.
Så vær ude i god tid og sikre din billet her >>>
Så vi er godt undervejs mod målet om 60.000 i alt. Når vi det til den sidste kamp, vil det betyde et flot tilskuergennemsnit i efteråret 2022 på over 13.000 tilskuere - det højeste tilskuergennemsnit for os i 3F Superligaen nogensinde.
Vil du være sikker på en plads til de tre kommende supersøndage, så kan vi anbefale et sæsonkort. De starter ved priser fra 49 kr. om måneden for børn og unge og fra 99 kr. for voksne. Køb dit sæsonkort her, hvor der også er adgang til billetter til kampene.
Billetsalget til alle tre kampe er startet nu.