TÆT PÅ UDSOLGT: VÆRD AT VIDE INDEN STORKAMP I DAG

08.10.2022 15:05

Vi bliver mange i Ceres Park i dag. Så det er vigtig at komme i god tid.

Vi kunne forleden fortælle, at der er stor interesse om dagens kamp mod FC Midtjylland i Ceres Park, hvor vi fejrer vores 142-års fødselsdag og hylder alle vores samarbejdsklubber.

I løbet af weekenden har billetkontoret haft travlt og vi nærmer os nu 18.000 billetter ude til kampen. Det betyder, at vi måske senere i dag kan melde udsolgt. Så mangler man stadig en billet, er det med at få fat i en nu. De kan købes her.

Med så mange i Ceres Park i dag, er det vigtigt at orientere sig inden kampen og notere sig nogen vigtige informationer.

  • Først og fremmest opfordrer vi til at man kommer i god tid til kampen. Der bliver tryk på indgangene til Ceres Park, så kom i rigtig god tid. Vi åbner portene senest kl. 12.45 og allerede kl. 12 åbner vi AL Bank Fanzonen, som i anledningen af fødselsdagen byder på et stort indendørs legeland og kage til alle. Så kom og nyd dagen og det gode vejr i god tid. Kampen starter kl. 14, men vi starter altså allerede dagen med kage kl. 12.

  • Kommer man i bil, så er det endnu vigtigere at komme i god tid. Husk at man kan parkere på Jydsk Væddeløbsbane og gå direkte ned til Ceres Tribunen. Det koster kun 30 kr. og vi anbefaler at man køber sin billet på forhånd, så man kommer hurtigere ind på pladsen. Se hvordan her >>>>
  • Vejret tegner flot med 14-15 grader og solskin, når kampen starter. Endnu en grund til at komme i god tid, så man kan nyde AL Bank Fanzonen i det skønne efterårsvejr.

  • Har man sin billet på sin telefon, så sørg, at den er klar og der er skruet helt op for lyset på telefonen.

  • Husk dit flag! Mangler man et flag, så udleverer vi flag i morgen overfor AGF Fanshoppen, så vi kan skabe en smuk ramme om kampen. Det er først til mølle og vi prioriterer de yngste fans.

  • Som nævnt opfordrer vi til at man kommer i rigtig god tid. Også i god tid ind på Ceres Park, hvor vi fra ca. 13.45 starter en stor hyldest af vores samarbejdsklubber og vi kårer også Årets Frivillig og Årets Samarbejdsklub, ligesom der er blomster til Frederik Tingager som fornylig passerede 100 kampe for AGF.

  • Hold også øje med indløbet, hvor vi skal møde et af AGF’s ældste medlemmer. Nemlig 74-årige Ilse Børlum som går ind med kampbolden. Ilse har været aktiv gymnast i AGF Gymnastik siden 1950’erne og er i dag stadig aktiv som en del af AGF Seniorsport.

Og altså det vigtigste råd i dag; Kom i god tid. Det ville være en stor hjælp. Søg mod indgangene tidligt og hjælp os til at minimere køerne og skabe en god oplevelse for alle.