KOM TIL BØRNENES DAG PÅ SØNDAG

13.10.2022 08:55

En sjov søndag venter i Vejlby, når AGF Kvindefodbold spiller hjemme mod Fortuna Hjørring.

Sæt et stort fedt hvidt kryds i kalenderen til på søndag den 16. oktober kl. 12.45. For her spiller AGF Kvindefodbold mod Fortuna Hjørring på Vejlby Stadion på en dag, hvor vi har børnene i centrum.

Vi holder nemlig Børnenes Dag i forbindelse med kampen, hvilket betyder, at vi disker op med en pose chips til de første 100 børn og vi indretter en fanzone med hoppeborge og fodboldsjov. Her kan man også få malet ansigtet og ikke mindst hilse på Aros.

Så tag ungerne med til en sjov dag i Vejlby. Efter kampen er der også mulighed for at hilse på spillerne og få en autograf og en selfie, og forhåbentlig fejre en god sejr over Fortuna.

Benyt lejlighed til at opleve samvært og hyggen om fodbolden, og kom til Børnenes Dag søndag den 16 oktober. Køb billet her >>>>