FCN VENTER I NÆSTE POKAL-RUNDE

21.10.2022 19:38

Fredag aften kom der navn på vores kommende modstander i Pokalen.

Der blev fredag aften trukket lod til næste runde i Pokalen, hvor vi var med blandt klubberne efter vores 3-0 sejr over AB i sidste uge. Og lodtrækningen faldt således ud, at vi skal møde FC Nordsjælland i fjerde runde af denne sæsons pokalturnering.

Det er os, der som først udtrukne har hjemmebane i opgøret, som finder sted enten den 8., 9. eller 10. november.

Det er vores første kamp mod FC Nordsjælland i Pokalen, men nordsjællænderne står jo klart i erindringen fra turneringen, hvor vi i søndags spillede 1-1 i Farum. FCN er kommet til runden efter en sejr over BSF fra Ballerup på 5-0.