DAGENS KAMP ER UDSOLGT

09.10.2022 10:59

Vi bliver mange i dag i Ceres Park, hvor vi nu kan melde udsolgt. Kom meget gerne i god tid til kampen.

For anden kamp i træk kan vi nu melde udsolgt på Ceres Park til en 3F Superligakamp. For der er nu ikke flere ledige billetter til søndagens kamp mod FC Midtjylland, der går i gang kl. 14.

Med så mange på lægterne er det vigtigt, at man kommer i god tid, hvis man har billet. Vi opfordrer også til at man orienterer sig grundigt om det praktiske inden. Det kan man gøre her.

Portene til Ceres Park åbner senest kl. 12.45. Søg gerne ind på stadion i god tid, så vi kan få alle på plads inden kampstart.

Kommer man i bil, så kan man med fordel parkere på Jysk Væddeløbsbane og gå lige ned til Ceres Tribunen. Se hvordan her >>>

På den måde kan man komme nemt tæt på stadion og efter kampen gå lige op til sin bil. Køb parkeringsbillet her >>> Eller betal med MobilePay på stedet.

Vi ønsker alle en rigtig god kamp. Tag hensyn til dine medfans og pas godt på hinanden. Og altså endnu en gang; kom i rigtig god tid i dag.

Tusind tak for opbakningen!