- BEDRE DEFENSIVT END OFFENSIVT I DAG

16.10.2022 15:57

En solid defensiv indsats i dag i Farum.

Det blev 1-1 i dag mod FC Nordsjælland efter to straffespark mod os og en sen udligning af TK.

Efter kampen var cheftræner Uwe Rösler ærgerlig over, at vi ikke fik mere ud af en periode på tyve minutter 11 mod 11 efter FCN havde fået en mand vist ud. Men ellers var det godkendt, at rejse hjem med et point fra topholdets bane.

- Vi var bedre offensivt i anden halvleg end i den første. Banen voldte os visse vanskeligheder for os i perioder og vi kunne ikke kontrollere bolden som vi ville. Og vi skal spille bedre end det vi så offensivt i den første halvleg. Men defensivt var vi solide i begge halvlege og Nordsjælland skabte ikke så meget.

- Vi skiftede ind i 2. halvleg og fik mere energi på holdet. Og jo længere tid ind i halvlegen efter udvisningen til FCN, jo bedre så det ud. Vi kunne godt ha' håndteret overtallet bedre, men det så bedre ud til sidst og vi fik noget ud af det, og med lidt held var der måske kommet et mål mere til os til allersidst, sagde Uwe Rösler, der nu er oppe på imponerende 604 kampe som manager efter han fornylig passerede 600 kampe som cheftræner.