COMEBACKS I DERBY WEEKEND FOR YOUNG GUNS

07.11.2022 11:18

Få overblikket over weekenden for AGF Talent.

En intens derbyweekend med hele fem kampe mod Randers for de yngste og ældste ungdomshold i AGF bød på tætte kampe og hele to comebacks.

Et af de comebacks skabte U19-drengene, da de efter at være kommet bagud 1-0 kæmpede sig flot tilbage i en intens affære. Oliver Olsson headede kort inde i anden halvleg det udlignende mål ind, inden Martin Mai i slutningen af kampen kunne afgøre kampen med den afgørende 2-1 scoring efter en god erobring på midten af banen fra Marco Valdes. 

Samme kampbillede skulle vise sig at være gældende for U17-drengene. Her var vi dog i noget mere spillemæssig kontrol kampen. 1. halvleg var en intens affære, og Randers fik også bragt sig på 1-0 efter en returbold på en dødbold. Herefter stod der AGF på tingene. Et mål af Gustav Schjøtt og et flot direkte frispark fra Frej Elkjær sikrede os sejren. 

Omvendt var det hos U15. Her var drengene utroligt dominerende på bolden i store dele af kampen. Men efter 1-0 scoringen af Mikkel Bro Hansen, trak drengene sig tilbage og det udnyttede randhusianerne til at lave et comeback, og dermed give os weekendens første nederlag. U15 måtte se sig slået med 2-1. 

Præcis som U17 og U19 lignede det længe at U14 drengene skulle lave et flot comeback. Efter at have været bagud 2-1 fik holdet i starten af anden halvleg udlignet til 2-2. Efter udligningen pressede drengene hårdt på for den forløsende 3-2 scoring, og havde også flere store muligheder. Men den sidste skarphed og kynisme manglede, og som fodboldloven foreskriver gik Randers ned i den anden ende og scorede til 3-2. Scoringen tog desværre pusten af ballonen og derfor fik Randers også puttet et mål mere ind til slutresultatet 4-2. 

Hos U13 var der aldrig rigtig tvivl om resultatet. Her fik drengene kørt en forholdsvis sikker 4-2 sejr hjem. Drengene var foran i stort hele kampen, og derfor var der hele ikke meget at sætte på det resultat.

Hos pigerne var der topkamp i Farum for U16 – og U18 DM, og det skulle blive to tætte kampe, hvor det både blev til en sejr og et nederlag. U16-pigerne leverede en flot præstation, og efter et mål af Hannah Foss og to af Emilia Kristjansdottir sikrede pigerne sig en 3-2 sejr - deres fjerde sejr på stribe. 

U18-pigerne måtte omvendt rejse tomhændet fra Farum. Et 4-2 nederlag blev det til. De aarhusianske mål sat ind af Mie Lerche og Julie Svensson. 

I næste weekend venter der for drengene tre kampe mod FC København, der på lørdag kommer forbi Fredensvang. For pigerne venter der en friweekend inden turen går til Hjørring om to uger.