AGF TALENT SØGER U-MÅLMANDSTRÆNER
24.11.2022 05:57
Pr. 1/1-2023 søger AGF en målmandstræner til klubbens bedste U-målmænd.
Talentudvikling er en afgørende hjørnesten i AGF’s sportslige strategi, og som målmandstræner får du en central rolle i udviklingen af fremtidens Superliga-målmænd i AGF.
Du vil blive en del af et ambitiøst spiller- og trænermiljø, hvor der arbejdes målrettet, struktureret og engageret med talentudvikling.
Strategisk er målmandstræneren knyttet tæt sammen med U15-U19 holdene – og målet i disse årgange er at ruste keeperne til den svære transition fra ungdom til senior, og til de krav, der venter dem på højeste nationale og internationale niveau. Derfor foregår der også løbende sparring og vidensdeling mellem disse årgange og målmandstræneren omkring Superliga-holdet. Det er som udgangspunkt Superligaens målmandstræner som er ansvarlig for curriculum i AGF Talent, men U-målmandstræneren bidrager til dette.
Om jobbet:
- Målmandstræneren skal varetage U15 til U19 keeper-træning i AGF talent, morgen/eftermiddagstræning, U15-U19 kampe, stævner, møder mm.
- Ansvarlig for udarbejdelse af månedsplaner sammen med Superliga-målmandstræneren, således at Superliga og Talent er dækket ind hele tiden.
- Daglig træningsplanlægning med de enkelte U-cheftrænere og klubbens Head of Coaching.
- Målmandstræneren skal være tilgængelig for Superliga-træninger efter behov.
- Transitionstræninger i U13/U14 en gang i ugen – i tæt samarbejde med målmandstræneren for disse årgange.
- Tilgængelig for Talentcenter-træninger U13 til U15 på Fredensvang ved behov.
Herudover forventer vi:
- du kan indgå i et dynamisk, teamorienteret og elitefokuseret miljø og har lyst og mod til at sætte dit præg på talentudviklingen i AGF
- du har fokus på den individuelle spillerudvikling og brænder for at dygtiggøre klubbens målmænd.
- du er i stand til at arbejde struktureret og målrettet ift. planlægning.
- du er udviklingsorienteret
- du er hårdtarbejdende og ambitiøs
- du er ansvarsbevidst, empatisk og god til at kommunikere
- du har erfaring med målmandstræning på ungdomseliteniveau. Spillererfaring på højeste niveau anses for at være et plus.
- Du har min. GK B licens. (gerne også B el. A-trænerlicens)
- Du kan tiltræde 1. januar 2023 eller senest 1/7-2023
Løn efter kvalifikationer. Alle henvendelser vil blive behandlet med fuld diskretion. Samtaler bliver afholdt løbende.
Ønsker du at ansøge stillingen, så send venligst dit CV samt ansøgning på mail til [email protected].
Herudover bedes du vedlægge følgende:
- En beskrivelse af hvilke trends man ser i målmandsspillet lige nu.
- Dit bud på TOP 3 målmænd i Europa.