AGF SØGER PRAKTIKANT TIL DEN FYSISKE STAB

16.11.2022 10:09

AGF’s fysiske stab søger nu en ny praktikant til forårssemestret.

Har du en stor interesse for fysisk træning og arbejde med fysiske data, har vi en unik mulighed til dig, for AGF har til foråret en åben praktik-position i den sportslige afdeling hos vores fysiske stab. Du kommer primært til at arbejde med talentsektoren, men vil også være involveret i enkelte ting omkring både Gjensidige Kvindeliga og 3F Superliga.

Du vil få en grundig oplæring i vores forskellige systemer og vil fra dag ét være involveret i dagligdagen på banen omkring fx opvarmning, koordination, hurtighedstræning, styrketræning, test, kamp, etc. Derudover vil du blive en del af spændende analyseopgaver omkring træningsdata, kampdata og testresultater.

Positionen er oplagt til den studerende fra for eksempel Idrætsvidenskab eller lignende, men en mere databaseret baggrund kan også være interessant. Interesse for fysisk træning eller arbejde med data er vigtigste forudsætning, fremfor et bestemt studie.

Vi tilbyder:

  • Samarbejde med erfarne fysiske trænere, fodboldtræner og fysioterapeuter.
  • At blive en del af en stab, hvor udvikling af spillerne såvel som trænerne er den højeste prioritet.
  • Mulighed for praktisk erfaring.
  • Mulighed for udlandsrejser.
  • Arbejde med elitesport og et muligt springbræt videre i fodboldverdenen.

Praktikforløbet bliver aflønnet i form af kost, tøjpakke, sæsonkort til AGFs hjemmekampe og ikke mindst praktisk erfaring og fyld på CV’et.

Er du interesseret bedes du sende en ansøgning med CV til Head Of Sport Science, Peter Kvorning Sand, [email protected]

Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål til opslaget, er du ligeledes velkommen til at skrive på ovenstående mail.

Sidste frist for ansøgning er d. 01-12-2022 og opstart er primo januar 2023.