AGF FODBOLDEN RULLER VIDERE: KVINDERNE I AKTION LØRDAG
16.11.2022 13:29
Mens 3F Superligaen nu ligger stille, så skal AGF Kvindefodbold i aktion på lørdag i Aarhus.
Det kan godt være, at herrerne nu er slut med at spille 3F Superliga-bold i år. Men der er stadig vigtige turneringskampe for AGF Kvindefodbold, hvis turneringskampe fortsætter til og med den 3. december.
Og det spidser efterhånden til i Gjensidige Kvindeligaen, hvor kvinderne har tre kampe til at hente de lige nu tre point, der er til medaljeslutspillet, som inkluderer de øverste seks hold i ligaen. Og første chance for det er på lørdag mod Sundby BK, som kommer en tur til Aarhus og til Vejlby Stadion, hvor der er kampstart kl. 13.
Sundby ligger lige under os i ligaen med kun et points forskel, så der er meget på spil for kvinderne, som derfor kan bruge alt den opbakning de kan få på lørdag. Så udnyt vinterpausen i 3F Superligaen og kom en tur til Vejlby for at bakke kvinderne op i den vigtige kamp om point i Gjensidige Kvindeligaen. Billetsalget finder man via linket herunder.