VI GIVER BILLETTER FOR DIN GAMLE PLÆNEKLIPPER

30.03.2022 07:25

Slip af med græsslåmaskinen - og få billetter til Legendernes Dag

Søndag hylder vi Stig Tøfting som Årets Legende i AGF. Det sker når vi møder Vejle Boldklub hjemme i Ceres Park kl. 14.

I starten af sin aktive karriere i 1990’erne blev Stig Tøfting kærligt kaldt plæneklipperen for sin store arbejdsradius. Nu kan du konvertere din gamle plæneklipper til billetter til Legendernes Dag.

For har du en gammel udtjent plæneklipper - måske den rustne skubber bagerst i skuret - så kan du nu donere den til os og få to billetter til søndagens kamp.

Det foregår på den måde, at du bringer din gamle udtjente skubber eller plæneklipper ud til os. Så kvitterer vi med to billetter til søndagens kamp.

Man afleverer den gamle plæneklipper i en indhegning lige ved siden af AGF Fanshoppen. Og så går man ind i butikken og får udleveret to billetter som tak.

AGF sørger så for at sende de gamle plæneklippere korrekt videre sammen med vores gode renovationspartner - på den måde bliver de genanvendt på en god og miljørigtig måde. Og du får to billetter til Legendernes Dag.

Tilbuddet gælder til og med lørdag den 2. april, og IKKE på kampdagen den 3. april. AGF Fanshoppen har åben fra kl. 13 til 17 på hverdage og fra kl. 10 til 14 på lørdage.

Kommer du ikke med en plæneklipper i ugens løb, så kan du købe billetter til Legendernes Dag her >>>