STADIG UBESEJRET I BRØNDBY
13.03.2022 17:58
Vi kunne sætte endnu en pind i en fin stime på Brøndby Stadion, da vi søndag eftermiddag spillede 1-1 mod de danske mestrer.
Søndag eftermiddag udspillede, der sig klassiker sig på et propfyldt Brøndby Stadion, som siden 2019 ikke har huseret fans på lægterne i et opgør mellem AGF og Brøndby IF.
Ud fra holdenes seneste præstationer lå holdet fra Vestegnen højt på favoritlisten, da de jagtede deres tiende sejr i streg og samtidig førstepladsen i Superligaen. Omvendt måtte vi inden kampen erkende, at vi ikke længere kan nå en top seks placering. Men derfor var der masser at spille om alligevel.
De seneste sæsoner har budt på jævnbyrdige kampe mellem de to klubber, hvor vi har fået point på kontoen i alle de fire seneste dueller mod det nuværende mesterhold på deres bane.
Også i dag skulle det blive en relativ lige affære. Efter tyve minutter viste hjemmeholdet flot kombinationsspil, der endte med, at Marko Divkovic stod ansigt til ansigt med Jesper Hansen. Den erfarne målmand var prisgivet på det efterfølgende lob, som Marko Divkovic succesfuldt udførte og dermed bragte hjemmeholdet foran til 1-0 i det 24. minut.
Små ti minutter senere troede de mere end tusind medrejsende, at vi havde fået udlignet, da Yann Bisseck stangede bolden ind efter et hjørnespark, som blev serveret af Jack Wilshere, som for første gang var i startopstillingen for AGF. Euforien varede desværre kort, da VAR underkendte udligningen efter et gennemtjek. Årsagen var, at Albert Grønbæk både var i en offsideposition og i boldens bane mod netmaskerne.
Og på den måde gik vi til pause bag ud med et.
2. halvleg
Brøndby IF kom ud som lyn og torden til 2. halvleg, og inden for de første minutter skabte de et par store chancer. Til gengæld skulle vi blot bruge en enkelt spilsekvens på modsatte banehalvdel for at komme på måltavlen.
Et gennemspillet AGF-angreb gav en nedfaldsbold til Eric Kahl, som havde taget position uden for feltet. Svenskeren rettede sit indlæg mod bagerste stolpe, og med lidt hjælp fra en brøndbyspiller nåede læderkuglen til adressen. Modtageren blev unge Albert Grønbæk, som sendte bolden op i nettaget og dermed udlignede på mesterholdets hjemmebane efter 52 minutter.
Resten af kampen bølgede frem og tilbage, og holdene skiftedes til at belejre modstandernes banehalvdel. Begge holds ønske alle tre point skabte en intens stemning, som i de sidste tredive minutter rystede intet mindre end ni gule kort af sig. Heraf blev to af kortene rettet mod henholdsvis gæsternes og værternes bænke.
I de sidste sekunder kom Brøndby IF til en stor hance, som trillede langs jorden og ind i favnen på Jesper Hansen. Ingen af holdene formåede altså at stjæle alle tre point i en klassiker, som på mange måder levede op til forventningerne om en jævnbyrdig affære.
Brøndby IF vs. AGF / 3F Superligaen – Runde 21 / Brøndby Stadion / 13.03.2022
1-1 (1-0) Resultat
24’: 1-0: Marko Divkovic
52’: 1-1: Albert Grønbæk
Advarsler:
Brøndby IF: Andreas Bruus, Henrik Heggheim, Simon Hedlund, Marko Divkovic
AGF: Anthony D’ Alberto, Nicolai Poulsen, Sebastian Hausner, Yann Aurel Bisseck
MoM: Nicolai Poulsen
AGF:
Mikael Anderson, Yann Aurel Bisseck, Mustapha Bundu, Anthony D’ Alberto (90’ Alexander Munksgard), Albert Grønbæk, Jesper Hansen, Sebastian Hausner, Eric Kahl (77’ Oliver Lund), Dawid Kurminowski (65’ Patrick Mortensen), Nicolai Poulsen, Jack Wilshere (77’ Frederik Brandhof)